Biology, Health

Telomerer, antioxidanter og frie radikaler

Fysisk aktivitet er grundlaget for en sund krop og dermed øget livskvalitet. Motion i den rette mængde gør noget helt essentielt for cellernes kromosomer (generne sidder på kromosomerne i cellekernerne). For enden af hver kromosom sidder telomerer. En telomer minder om en plastdimsen for enden af et snørrebånd, der forhindrer det i at trevle op – telomererne redder dine kromosomer og dermed dine gener fra at blive ødelagt.

telomerer

Du har milliarder af telomerer i kroppen: De sidder for enden af hvert af de 46 kromosomer, du bærer rundt på i alle kroppens celler. Ny forskning viser, at du med den rette træningsmængde, sund mad og din måde at takle stress på kan forlænge telomererne. Telomerer afgør, hvor hurtigt du ældes, og hvor længe du kan leve.

kromosomer

Lange stærke telomerer holder dig rask og ung. Men når telomererne bliver kritisk korte, rinder det genetiske ur ud og fører til tidlig aldring, blodprop, hjertesvigt, diabetes, kræft og osteoporose.

En lille spids af telomeren klippes af, hver gang cellen deler sig, og det har den oftere behov for, hvis du lever usundt, og hvis det sker ældes du alt for tidligt. Til sidst er klippekortet brugt op, kroppens celler er slidt ned, går på pension og dør på et tidspunkt.

Det er muligt at vende meget af aldringsprocessen og få telomererne til at vokse sig længere igen. Den rette mængde træning kan gøre dig 10 år yngre end din reelle alder. Når du træner, får du kroppen til at danne mere af enzymet telomerase, som kan bevare og genopbygge telomererne. Jo højere kondital man har, jo længere telomerer. God kondition holder cellerne unge.

telomerer2

Hvis man træner jævnligt, og dermed producerer tilpas med telomerase, så kan en kvinde på fx 50 år, have lige så lange telomerer som en 18-årig, der ikke træner. Inaktivitet tærer voldsomt på klippekortet, mens fysisk træning er yderst effektiv anti-aging-medicine.

Meditation virker ikke kun beroligende og fokuserende, men ændrer også dine gener. Meditation øger mængden af det genopbyggende telomerase-enzym. Når meditationen kombineres med en overvejende plantebaseret kost og 30 minutters moderat træning om dagen, er telomererne efter 5 år hele 18 år yngre end, hvis du ikke havde mediteret, spist plantebaseret og trænet.

Kostfibre forlænger også telomererne og dermed din levetid. Forskning viser, at kostfibre markant sænker faren for kræft og blodpropper. Kostfibre stabiliserer dit stofskifte og stimulerer den bakterielle balance i fordøjelsessystemet.

antioxidanter

Antioxidanter er, som navnet lyder, et kemisk stof der modvirker oxidation. Antioxidanter kan væ-re vitaminer eller mineraler vi spiser, men de indgår også i enzymsystemer i vores krop, som hele tiden er i funktion. Antioxidanter kan derfor forebygge eller forsinke, at andre sunde kemiske stoffer eller organer i vores krop bliver oxiderede, og dermed skadede eller ødelagt. Antioxidanter beskytter telomererne mod iltning fra skadelige frie radikaler, som findes fx i forurening og røg. Antioxidanter modvirker alle disse processer og er med til at opretholde cellernes og kroppens sundhed. De frie radikaler angriber hellere antioxidanterne end de stoffer, antioxidanterne beskytter, hvorved antioxidanter bliver til svage prooxidanter, der så bliver “genopfrisket” til antioxidanter af de andre antioxidanter i antioxidantnetværket. Når man spiser plantebaseret kost med mange antioxidanter som C- og E-vitamin og betacaroten, bliver telomererne også længere.

D-vitamin giver også længere telomerer og færre inflammationer.

Frie radikaler er molekyler, der er kemisk ustabile, og de stjæler derfor elektroner fra andre stoffer for at blive stabile. Når molekyler får stjålet elektroner, kan de enten gå til grunde eller selv blive til frie radikaler. Der kan sættes en farlig kædereaktion i gang med en kaskade af skader. På denne måde kan frie radikaler i kroppen igangsætte skadelige virkninger, der kan sættes i forbindelse med en lang række sygdomme, bl.a. kræft, hjerte-karsygdomme og sukkersyge. Antioxidanterne afbryder de frie radikalers kædereaktion.

Frie radikaler findes i stoffer som tobaksrøg, forurenet luft, radioaktiv stråling, visse løsningsmidler og kemiske stoffer.

Rygning slider voldsomt på telomererne. Jo mere man ryger, jo kortere bliver de. En voksen, der ryger 20 cigaretter om dagen, slider 7,4 års levetid af telomererne.

Overvægt koster leveår. Et liv med overvægt tærer så meget på telomererne, at det svarer til 8,8 leveår. Især mavefedtet er farligt, fordi det danner frie radikaler, som direkte beskadiger telomererne.

Luftforurening høvler af både telomerer og op til 10 leveår. Det øger risikoen for kræft og tidlig aldring.

Kronisk stress er også en væsentlig faktor til øget aldring. Stress gør dig gammel før tid, både dit ydre og dit indre, fordi der opstår inflammation, der er det rene gift for telomererne. Stress kan afkorte dit liv med 10 år.

Svær mobning får børn til at ældes hurtigere end børn med fredfyldt barndom, fordi telomererne afkortes, når vi har det psykisk dårligt. Ældningen svarer til 8 år. Mobning er en form for kronisk stress, som altså kan sætte sig varige spor i cellerne resten af livet.

Rødt kød afkorter telomererne. Mennesker, som spiser meget rødt kød, har telomerer, der er 3-4 år ældre end dem, der kun spiser lidt rødt kød.

frie radikaler

 

Love, health and wisdom

Brian

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar