Learning and development

Kolbs læringscyklus

Amerikaneren David A. Kolb har inddelt denne process i fire faser: erfaring, eftertænksomhed, begrebsdannelse og eksperiment.

Læringscirklen er et element i Kolbs generelle teoridannelse vedrørende læring: Erfaringsbaserede læringssystemer (Experience Based Learning Systems).

Kolbs Læringscyklus (også kendt som Kolbs læringscirkel) er en metode til at forstå de processer, der ligger til grund for læring.

Kolbs-læringscirkel

Figur 1.

I udviklingen af læringscirkelen er Kolb blevet inspireret af dem han selv kalder ”de fremmeste intellektuelle stamfædre til teori om erfaringslæring” Det er den amerikanske filosof og pædagog John Dewey, den tysk-amerikanske gestaltpsykolog Kurt Lewin og den schweiziske biolog og erkendelsesteoretiker Jean Piaget. Kolb finder at alle tre har fokus på erfaringslære som en proces med fire faser og udvikler derved læringscirklen.

  • Erfaring: Man opstiller sit forsøg, mens man erfarer og iagttager hvad der sker. Man får derigennem en konkret oplevelse.
  • Eftertænksomhed: Når man har fået sine erfaringer, kan man begynde at reflektere over sine observationer og finde ud af hvad der skete og hvorfor. Man forsøger at forstå, hvad der skete så præcist som muligt.
  • Begrebsdannelse: I tredje fase, den begrebsdannende fase, forsøger man at skabe en teori på baggrund af ens konkrete erfaringer.
  • Eksperiment: Når man har gennemgået de tre forrige faser, er man ifølge Kolb klar til at opstille sit eget forsøg, hvorefter læringscirklen starter forfra i en cyklus.

Kolb mener, at man må gennemgå hvert enkelt af disse fire stadier for at kunne komme til det næste. Denne idé ses illustreret i figur 1 øverst. Herunder er læringsprocessen uddybet med bl.a. Piagets akkomodation og assimilation.

klobs læringsmodel

Erfaringsbaserede fordele og ulemper af læringsteorien:

  • Konsekvenser af teorien
    • Elevernes aktive deltagelse, problemløsning og kritiske tænkning.
    • Relevante og engagerende læringsaktiviteter
    • Viden konstrueres ved at afprøve idéer og metoder.
    • Baseret på tidligere viden og erfaringer
    • Ny viden integreres i eksisterende intellektuelle konstruktioner
    • Projektarbejde frem for overhøring
    • Induktiv aktivitet frem for deduktiv
    • Trial and error” frem for ”trial and success
    • Læreren som konsulent frem for formidler
  • Kritik
    • Fare for værdirelativisme, anything goes
    • Ingen fælles (eller objektive) brugbare videnskriterier
    • Ringe mulighed for ydre kontrol

Keep on learning

Brian

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar