Mindset, Physical activity

Citius Altius Fortius

Citius, altius og fortius betyder hurtigere og Højere, Stærkere på latin, og det er det mennesket lige siden civilisationen morgen har tilstræbt på den ene eller den anden måde. Det blev sat i system og blev til en konkurrence i oldtidens Grækenland og OL var skabt. Fx lever mange af de gode gamle OL discipliner videre i dag i den moderne OL, fx diskoskast og marathonløb.

Igår levede atletikdisciplinerne i allerhøjeste grad også videre på Køge Atletikstadion, da jeg havde 84 elever med til det årlige tilbagevendende atletikstævne i Køge. Her skulle mange forskellige skolers 7. klasser dyste mod hinanden.

14751283-hjere-hurtigere-strkere---3

Børn og unge pylrer og klynker noget mere end før hen. Jeg har været idrætslærer i 20 år, og det er helt klart at der er mange flere børn og unge der har skavanker end tidligere samtidig med at smertetærsklen er blevet noget lavere. Det er rigtig meget i vejen for mange, og det stammer naturligvis fra deres curlingforældre og tidens øgede inaktivitet.

Men bortset fra det, så vil jeg give en kæmpe ros til den tredjedel, som gjorde en kæmpe arbejdsindsats på atletikstadionet i Køge. Selvom nogle ikke stillede op i deres favoritdisciplin, og måske slet ikke ønskede at stille op, så gjorde de det fantastisk flot. Jo der er håb forude for en del af den danske ungdom :o)

img_8194

Dette blev især bevist på 800 meteren, som nok er den mest ubehagelige distance, da man hele vejen løber ret hurtigt tempo, og man må æde sig selv, som man siger. Dette klarede mine elever ret godt med nogle ganske gode placeringer.

img_7862

Det er et “holdstævne”, hvor det gælder om for holdene at score så mange point som muligt indenfor alle disciplinerne. Derfor er det også ret vigtigt, at alle møder op og gør deres bedste for at score point i de discipliner, de har ansvaret for ellers mister hele holdet dem. Dette var der desværre nogle af mine 8 hold, der led under.

Godt kæmpet til jer der kæmpede.

Hvor der er vilje, er der vej

Brian

 

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar