Keep it simple

Vær din egen leder med 7 gode vaner – Vær proaktiv

Herunder vil jeg de næste 7 dage give dig Dr. Stephen R. Coveys 7 gode vaner. Èn vane om dagen. Mennesket tillægger sig meget nemt forskellige vaner. Vi kan godt lide rutiner og mønstre, da det giver os tryghed, mening og overskuelighed. Men det er ikke alle vaner, der er lige gode. Nogle er faktisk skadelige for os. Men det er ikke for sent at ændre på dårlige vaner. Det kræver bare en bevidst reflekteret indsats, og når du har tillært dig bedre og mere konstruktive vaner, vil dit liv nå nye højder.

vaner

Jeg kender ingen mere opløftende viden end dette,

at mennesket har den uomtvistelige evne til at kunne

vokse gennem bevidst stræben.

Henri David Thoreau

Disse 7 vaner, du vil støde på de næste 7 dage, er med til at give dig mere livskvalitet.

slide_6

Dagens vane du skal lære er:

1. Vær proaktiv. Tag ansvar for dit liv.

Det betyder også at tage initiativt og aktiv del i ens eget og andres liv. Vi skal kunne undertrykke vores følelser og egocentriske behov ved at have fokus på de reelle værdier i vores liv. Vi har initiativet og ansvaret for at få tingene til at ske. Proaktive mennesker anerkender dette ansvar. De skyder ikke skyldes på omgivelserne, livsbetingelserne eller deres opdragelse. Deres optræden er et produkt af deres egne bevidste valg baseret på værdier og ikke et produkt af deres prægning baseret på følelser alene.

Vi er af natur proaktive.

proaktivt adfærd og sprog

Eleanor Roosevelt observerede: “Ingen kan skade dig uden din godkendelse.”

Mahatma Ghandi sagde: “De kan ikke tage din selvrespekt fra dig, med mindre du selv giver den til dem.”

Du er ikke kun et offer af din fortid. Gør dig fri af alle de uhensigtsmæssige og ikke konstruktive vaner, du har tillagt dig, og sig i stedet: “Jeg er, hvem jeg er i dag, som et resultat af de valg, jeg traf i går”, og sig til dig selv, at jeg kun vil vælge en vej, der er gavnlig for mig selv og andre. Jeg vil være tro mod mine grundlæggende værdier. Jeg er fra nu af konstruktiv, og jeg styrer selv min skæbne og mine vaner frem mod mine elskede værdier. Hvis du ikke er bevidste om dine værdier, så skriv dem gerne ned og hæng dem op et sted du dagligt kan se dem. Dine værdier, er dem der giver dig livsglæde og mening. Det er det der betyder allermest for dig.

Al udvikling starter indefra.

I morgen begynder vi med slutningen…….

Love, health and wisdom

Brian

Noo comment yet

No comment yet to the post. You can be the first to comment it.

Write a comment...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

Keep it simple