Travelling

Tving børn og unge på tur

Mennesket søger samlet set altid mod lavest mulig energiudladning. Det betyder, at vi både gør alt hvad vi kan for at slappe af, når vi kan, og vi samtidig gør alt, hvad vi kan for at spise, når vi kan. Dette betyder, at vi i den rige del af verden har en stor udfordring omkring vores generelle sundhed, da der derved er en stor risiko for inaktivitet, overspisning og dermed fedme.

Dette er en af de ting, man kan forklare sine børn, når man gerne vil rive dem væk fra skærmen. Noget andet er at give udtryk for, at man meget gerne vil ud at opleve noget sammen med dem. De ved jo godt, at det er fedt at være ude at opleve noget sammen. Derved oplever de også den fantastiske kontrast det er, at være ude at opleve noget energikrævende og afvekslende, og så komme tilbage til skærmen bagefter og så nyde dette endnu mere. Der er ingen tvivl om at børn og unge kan mærke, hvor sundt det er at være fysisk aktiv og bruge kroppen på forskellige måder. Det er bare ikke altid, at de orker det. Faktisk er det desværre for sjældent efter at diverse skærmting underholder på højt plan. Spil på skærmen skaber også dopamin i hjernen, ligesom fx gåture, og dette er et stærkt vanedannende stof.

Derfor skal børnene og de unge nogle gange tvinges med for at få nogle virkelige, sunde, dannende, videngivende og sociale oplevelser, ellers er der alt for mange, der bare vil blive siddende på deres flade med øjnene stirrende ind en skærmverden.

Herunder tvang vi og et vennepar vores børn afsted, og det blev en af de fedeste oplevelser, vi har haft. Det sagde børnene endda også bagefter – bare ikke lige bagefter….

20141012_151031 20141012_145951

20141012_161845 20141012_164717

20141012_152444 20141012_153222

20141012_151036 20141012_164711

Turen her gik til Stevns Klint, hvis du ikke allerede har gættet det :o)

Love, health and wisdom

Brian

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar