Learning and development

Top 5 “fortrydelser” hos døende mennesker

Ældre mennesker bliver desværre alt for ofte kørt ud på et sidespor i vores samfund. Der er ikke rigtig plads til dem, og udviklingen går så stærkt, at vi ikke mener, vi har tid til dem, og at de derfor ikke kan bidrage med så meget nyttigt til vores egen dagligdag. Men livserfaring kan man altid bruge til de helt fundamentale ting i livet. Derfor bør vi naturligvis have meget mere med de gamle at gøre, og herigennem blive klogere på livet. Herunder har jeg samlet 5 ting som døende mennesker fortryder ved deres liv.

Den australske sygeplejerske Bronnie Ware har over flere år passet døende mennesker i de sidste 12 uger af deres liv. Hun har samtidigt studeret deres fortrydelser, og disse har hun skrevet en bog om. (The Top Five Regrets of the Dying).

51Nkc+p9hpL._SX313_BO1,204,203,200_

Her er top 5 fortrydelser hos døende

1. Jeg ville ønske, jeg havde haft modet til at leve livet for mig selv, og ikke hvad andre forventede af mig

”Dette var den mest almindelige fortrydelse hos alle. Når folk indser, at deres liv næsten er forbi og ser tilbage, er det let at se”.

2. Jeg ville ønske, jeg ikke havde arbejdet så hårdt

”Det fortalte alle de mandlige patienter, som jeg plejede. De gik glip af deres børns ungdom og samvær med deres partner. Kvinder talte også om denne fortrydelse, men da de fleste var en ældre generation, havde mange af de kvindelige patienter ikke været forsørgere. Alle mænd fortrød inderligt at have brugt så meget af deres liv på at arbejde for at opretholde “livets trædemølle””.

3. Jeg ville ønske, jeg havde haft modet til at udtrykke mine følelser

”Mange mennesker undertrykker deres følelser for at opretholde fred blandt andre. Derfor blev de anset som ”middelmådige mennesker” og blev aldrig anerkendt for, hvad de kunne have opnået. Mange udviklede sygdomme som resultat af deres bitterhed og vrede”.

4. Jeg ville ønske, at jeg havde holdt kontakten med mine venner

“Ofte ville de ikke rigtig indse det fulde udbytte af gamle venner, indtil deres døende uger, og der var ikke altid muligt at spore dem. Mange havde fået så travlt med deres eget liv, at de havde ladet gode venskaber glide ud gennem årene. Der var mange dybe fortrydelser ved ikke at give venskaber den tid og indsats, som det fortjente. Alle savner deres venner, når de er ved at dø”.

5. Jeg ville ønske, at jeg havde ladet mig selv være lykkeligere

“Dette er overraskende almindeligt. Mange var ikke klar over, at lykke er noget, man selv vælger, indtil slutningen af deres dage. De havde fastlåst sig i gamle mønstre og vaner. Frygt for forandring havde bildt dem selv og omgangskredsen ind, at de var tilfredse, selv om de inderst inde længtes efter at grine igennem og have fjollet mere”.

budgethuset.dk

Top-5-regrets-for-EL-Mag-VF

Love, health and wisdom

Brian

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar