Nature, Philosophy

Gaia

I den græske mytologi er der ingen skabergud; Jorden og himlen fremkom af tomrummet og blev sammen ophav til verdens forskellige livsformer

Den tidligste nedskrevne beretning om skabelsen i græsk mytologi findes i Hesiods digt Theogonien, Gudernes fødsel. Ligesom for andre græske myter gælder det, at der er forskellige versioner af historien, men Hesiods version var den vigtigste kilde for senere digtere.

Verdens begyndelse ifølge græsk mytologi
I begyndelsen var Kaos. Ordet kaos betyder formløs, uordnet masse, virvar. Det er svært at beskrive, hvad kaos egentlig er. Det er nemmere at sige, hvad det ikke er. Det er ikke som det uendelige verdensrum. Det er ikke et ordnet, kosmisk system; det er det modsatte. Kaos var mørke, derfor kunne det ‘føde’ Nyx (Natten) og Erebos (Mørke). I Kaos kom Eros (den seksuelle kærlighed) til syne, som førte Nyx og Erebos sammen, og Nyx fødte blandt andet børnene: Æter (de himmelske luftlag) og Hemera (dagen).

Gaia
Ud af Kaos kom også den storbrystede Gaia (Moder Jord) til syne. Over hende hvælvede Nyx sig og under hende var Erebos. Gaia mærkede Eros’ berøring og skabte sig en elsker af sig selv. Hans navn var Uranos (Himlen). Uranos og Gaia blev det første forældrepar og fik mange børn.

Gaias og Uranos’ børn
Uranos og Gaia fik de 12 titaner: Okeanos, Thetys, Koios, Krios, Hyperion, Iapetos, Theia, Rheia, Themis, Foibe og Mnemosyne samt den yngste Kronos.

Senere blev de tre klykloper født. De havde kun et øje i midten af panden og var dygtige og stærke smede. Deres navne var Brontes (torden), Steropes (lyn) og Arges (tordenkile).

Uranos og Gaia blev desuden forældre til hekatonkheirerne (de hundredarmede), tre brødre, som hed Kottos, Gyes og Briareos. De havde hver 100 hænder og 50 hoveder.

Kronos’ oprør
Men Uranos afskyede og frygtede sit eget afkom. Ligeså snart de blev født, skubbede han dem derfor tilbage i huleagtige fordybninger i Gaias livmoder, så de ikke så dagens lys.

Gaia var fortvivlet over det og bad sine børn om hjælp. Anført af den yngste søn, Kronos, gjorde børnene oprør mod deres far. Kronos lagde sig i baghold, overmandede Uranos, huggede Uranos’ kønsdele af og kastede dem i havet. Før Uranos døde, spåede han, at den samme skæbne ville ramme Kronos og hans søskende.

De bloddråber, der oversprøjtede Gaia, da Uranos’ kønsdele blev hugget af, blev til erinyerne (skæbnegudinderne) og giganterne. Af kønsdelene dannede der sig i havet et hvidt skum, og ud af dette skum blev Afrodite (den skumfødte) til.

Rhea og Kronos’ børn
Gaias børn fik mange børn og børnebørn. Den yngste søn, Kronos, fik for eksempel sammen med sin søster Rhea Hestia, Demeter, Hera, Hades, Poseidon og Zeus.

OVERBLIK:Græsk mytologi: De olympiske guder

På grund af sin fars spådom var Kronos bekymret over sine børn. I stedet for at sende børnene tilbage i moderens livmoder, som hans far havde gjort, valgte Kronos selv at sluge børnene, så snart de blev født. Men da Rhea ventede sit sjette barn, Zeus, henvendte hun sig til Uranos og Gaia om hjælp. De sagde, hun skulle rejse over havet til Kreta, når hun mærkede, at barnet var på vej. Rhea gjorde, som de sagde. Hun fandt en hule i Lykos på Kreta, hvor hun overlod barnet til Gaia. Bagefter skyndte hun sig tilbage til Kronos, som hun gav en sten, der var svøbt som et lille barn.

Zeus voksede op og blev en stærk ung mand. Da han blev voksen, rejste han et oprør mod sin far, akkurat som Kronos i sin tid havde rejst mod sin far. Zeus gav Kronos et brækmiddel, og op kom først stenen og derefter Zeus’ søskende. Zeus samlede nu sine søskende til kamp mod faderen. Samtidig samlede Kronos sine søskende, titanerne, til hjælp mod Zeus. Det blev en voldsom kamp, og hele verden gav genlyd, men til sidste sejrede Zeus blandt andet takket være hjælp fra kykloperne og de hundredearmede.

Men kampen om verdensherredømmet var endnu ikke vundet. Efter kampen mod titanerne, måtte de kæmpe mod giganterne. Giganterne var utallige, ødelæggende og nedbrydende. I kampen stablede de bjerge oven på hinanden og kastede vældige klippestykker mod Zeus og hans søskende. Zeus og hans søskende gik til angreb, og efter en vældig kamp kastede de giganterne tilbage og begravede dem under klippeøer i havet og under Italiens vulkaner.

Zeus og hans søskende havde nu verdensherredømmet. De delte magten mellem sig og indrettede sig på Olympen, hvor de fra nu af havde deres boliger.

www.religion.dk/viden/verdens-begyndelse-i-gr%C3%A6sk-mytologi

Gaia er et gammelt græsk navn for Jorden. Grækerne opfattede Jorden på en mere holistisk måde, end vi gør nu til dags, hvor processerne på Jorden undersøges og forstås inden for hver deres snævre videnskabelige felt, eksempelvis kemi, geologi og biologi. Teologi og videnskab var hos grækerne filtret sammen, og kloden blev betragtet som en urmoder, men dette forhold til planeten er forduftet til fordel for videnskabelighed og partikulære studier.

Dette er ophavsmanden til Gaia-hypotesen, James Lovelocks, påstand. Dog mener han også, at vi atter er på vej til at indse, at Jorden ikke kan studeres i enkeltdele, men må studeres som et hele. Denne indsigt skulle angiveligt hænge sammen med muligheden for at rejse ud i rummet og se den blå planet fra oven og dermed få lidt mere perspektiv omhandlende tingenes sammenhæng. Men først og fremmest får billederne af den blå planet os til at undre os over, hvorfor det lige er på Jorden, der findes liv, mens planeter, der består af de samme elementer som Jorden, er golde og uden liv.

Hypotesen er, at Jorden er et stort ”livssystem”, hvor luft, vand og jord arbejder sammen med menneskene, og at dette samarbejde sikrer optimale levevilkår for Jordens indbyggere. Som en form for bevis for, at Jorden er en levende organisme, der udgør mere end summen af enkeltdelene, peger James Lovelock på, at temperaturen, iltniveauet, surheden og havenes saltindhold har holdt sig på samme niveau, selvom man kunne have spået, at der ville ske store ændringer, som følge af befolkningstilvækst og industrialisering. Således mener Lovelock at kunne påvise eksistensen af en jordisk homøostase eller indre balance. Hele denne idé rejser spørgsmål om, hvorvidt mennesket kun er en del af et større system, i modsætning til at være et mål i sig selv, og om hvorvidt Jorden selv indgår i et større kredsløb, som vi ikke forstår omfanget af.

Hvad angår de meget omtalte menneskeskabte klimaændringer, så understreger James Lovelock, at Jorden har overlevet kolliderende asteroider og vulkanudbrud og istider, og derfor ikke i et større perspektiv er truet af menneskenes ressourcekrævende forbrug og de skader det kan påføre miljøet og biosfæren. Men selvom Jorden måske ikke er truet på langt sigt, så kan mennesket være i fare, idet Gaias (Jordens) reaktioner kan bringe konsekvenser med sig, der kan umuliggøre menneskelivet, som vi kender det i dag.

www.klimadebat.dk/gaia-hypotesen-r442.php

Love, wisdom and Gaia

Brian

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar