Learning and development

Enneagram type 3

Generelt om enneagram type 3

Enneagram type 3 har fokus på at nå sit mål. De har travlt, fordi de har mange opgaver og projekter, de skal have overstået. De kan yde en fantastisk arbejdsindsats, også over længere tid, og ofte på bekostning af fysiske behov og helbred. De er optaget af at vinde, undgå fiasko og er gode til at begå sig i alle sammenhænge og på alle niveauer.

Enneagram type 3 fremstår ofte som energifyldte, hurtige, effektive ildsjæle, der gerne arbejder over, og de er også vedholdende over længere tid – bare de kommer succesfuldt i mål – og tre’ere har mange mål, så der er altid travlt.

Enneagram type 3 har en eminent evne til at tilpasse sig situationen og dem, de er i selskab med, for at de kan nå deres mål. Tre’ere oplever oftest ikke selv, hvis de har en fiasko, da de fjerner sig fra den og i stedet kun lever i og efter målet for at skabe succesen.

Hvis du kan genkende følgende, er du muligvis Enneagram type 3

  • Du identificerer dig med det, du gør – ”du er, hvad du gør”
  • Du er optaget af mål, opgaver og resultater
  • Det er vigtigt, at være en succes – undgå fiasko
  • Du har let ved at lukke af for dine følelser
  • Du er god til at spille ”spillet” – ”målet helliger midlet”
  • Du har svært ved at slappe af og lave ingenting
  • Du kan holde fokus i lang tid
  • Du er god til at motivere andre
  • Du yder en fantastisk arbejdsindsats
  • Du er ofte optimistisk vedr. tid, og du når altid deadlines
  • Du er effektiv, ambitiøs, hurtig og sikkert et karrieremenneske
  • Du kan nemt gøre flere ting på én gang
  • Du har ofte svært ved tålmodighed … videre
  • Du har altid mange bolde i luften – og griber de fleste
  • Dit døgn har alt for få timer, og du bruger de fleste af disse på arbejde eller andre poster så som bestyrelser og foreninger m.v.
  • Du ser hurtigt mange veje til målet og vælger de nemmeste og kommer næsten altid i mål
  • Du er fremtidsorienteret og målfikseret
  • Du er motiverende og manipulerende – god til at få andre med
  • Det er vigtigt for dig at være en succes i andres øjne
  • Du sætter ubevidst lighedstegn mellem: min værdi = hvad jeg gør
  • Dit job betyder utroligt meget – det er en væsentlig del af din identitet
  • For at være effektive og kunne lægge så megen energi i de mange vigtige projekter, er det ofte forvirrende for tre’erne at tillægge deres egne følelser for megen vægt – det lader de derfor være med

http://resko.dk/enneagram-type-3

Love and wisdom

Brian

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar