My Beautiful Places 1

Der er noget galt i Danmark…

Næstformanden for Psyko Social Tænketank Bodil Andersen påpeger at vores trygheds- og beroligelsessystem i kroppen, ikke bliver tilfredsstillet, hvis motivations- og ressourcesystemet konstant er på overarbejde i vores rationelt tænkende samfund.

“Når så mange mennesker i Danmark slås med stress, angst
og depression, hænger det sammen med, at vi har indrettet
samfundet på en måde, som er på kollisionskurs med vores
biologi. Vi skal blive bedre til at forstå vores kaotiske sind, mener psykiater.

ALARMERENDE TAL fra Sundhedsstyrelsen viser, at antallet af
mennesker i Danmark, der slås med stress, angst og depression, er stigende. Der er mange forskellige bud på, hvad årsagen til denne stigning er. Der ikke nogen tvivl om, at det er en kompleks problematik, og der er ikke enkle svar. Det er dog nærliggende at overveje, om der i det moderne samfund er grundlæggende udfordringer i forhold til den måde, hvorpå vi har indrettet vores liv. Kristeligt Dagblad har således den seneste tid sat fokus på de negative konsekvenser, blandt andet digitalisering har.

Billedresultat for stress

Den engelske psykologiprofessor Paul Gilbert har i mange år arbejdet med denne problematik. I sin bog ” The Compassionate Mind” fra 2009 peger han på flere afgørende
forhold, som kan forklare de udfordringer, vi står med: Menneskehjernen er blevet formet gennem evolution over millioner af år. Det bedst egnede individ (og ikke nødvendigvis det klogeste) overlevede længe nok til at få afkom. Forudsætningen var, at der blev passet
godt på afkommet.

Blandt pattedyrene er menneskebarnet særdeles hjælpeløst og har brug for mange års
omsorg, indtil det kan klare sig selv. Det er ikke en selvfølge, at man vokser op og klarer sig. Samspillet med omgivelserne er af største betydning for menneskehjernens udvikling.
Meget forenklet er hjernen opbygget af strukturer, eller snarere neurale kredsløb, som vi har tilfælles med krybdyr og pattedyr (gammel hjerne), og nyere funktioner, der er
særegne for mennesket (ny hjerne).

De ældre funktioner er især rettet mod livsopretholdelse og formering, hvorimod de nyere
strukturer regulerer emotioner og motiver, blandt andet gennem basale kognitive funktioner, herunder evne til ikke at handle umiddelbart på følelser, evne til selvberoligelse, evne til at udskyde behov, evne til at opstille mål for sig selv og evne til
refleksion.

Ved for eksempel svær angst blokeres disse funktioner (” ny hjerne lukkes ned”), de mere
basale kredsløb dominerer og sætter gang i kamp/ flugt-reaktioner. Sommetider kan man således overrumples af stærke følelser, der kan medføre en adfærd,
som synes uhensigtsmæssig og irrationel. Det er ikke den enkeltes skyld set fra et evolutionært perspektiv.
Undertiden kan de nyere hjernefunktioner vedligeholde angst på grund af evnen til bekymring, grublerier eller evne til at forestille sig truende katastrofer.
” We have a tricky brain,” som Gilbert formulerer det. Sindet er kaotisk.

Der er ingen tvivl om, at genetik spiller en væsentlig rolle for den psykiske udvikling
(gener, vi ikke selv har valgt!), men opvækstforhold og den tilknytning, man har til
nøglepersoner i det nære miljø, har en lige så afgørende betydning for hjernens udvikling,
for ens tænkning om sig selv, andre og syn på verden mere generelt. Denne tænkning vil
være i tæt samspil med ens følelsesliv, fysiske reaktioner og måder at handle på.

Kort sagt er vi udstyret med en hjerne, som er lavet til os snarere end af os, og vi er
fundamentalt afhængige af, at nogen elsker os og tager sig af os. Vi har brug for andre at
spejle os i, vi har brug for et trygt forum at eksperimentere i, at kunne begå fejl og lære af
dem. Samtidig har vi brug for, i samspillet med andre, at udvikle forståelse for hinanden
og hinandens reaktioner, have indlevelsesevne og medfølelse med andre.

For nyligt i Kristeligt Dagblad blev Harvard-professor Martin Teicher citeret for, at
barndommens svigt kan spores i hjernen. Altså en problematisk opvækst vil sætte sine
spor i hjernens biologi og kan være en af årsagerne til, at man udvikler psykisk sygdom.
Paul Gilbert understreger, at vores biosociale mål og motiver for for eksempel tilknytning,
status, sex og præstation styres af emotioner. Har man succes, opleves dette oe
som en strøm af positive følelser og fornemmelser i kroppen.
Møder man forhindringer eller trusler, vil man opleve negative følelser, angst, vrede eller
tristhed. Med afsæt i neuropsykologisk forskning har han fremsat den teori, at der er tre meget
centrale følelsesregulerende systemer, som gensidigt påvirker hinanden.

Der er et trussels-og selvbeskyttelsessystem (fokus på farer, sikkerhed og overlevelse), et
motivations-og ressourcesystem (med fokus på præstationer og opnåelse af ressourcer,
men også på lystbetonede aktiviteter) og et beroligelses-og tryghedssystem (med fokus
på tilfredshed, samhørighed, fordringsløs væren og dermed hvilen i sig selv).
Trusselssystemet vil altid have forrang (better safe than sorry), men alle systemer er
vigtige, og det er afgørende for vores psykiske velbefindende, at der er balance imellem
dem. I forbindelse med angst, stress og depression vil der som regel være ubalance, nemlig stor aktivitet i trussels-og selvbeskyttelsessystemet og i motivations-og
ressourcesystemet, og næsten ikke aktivitet i beroligelses-og tilfredshedssystemet.

Hvordan relaterer disse forhold så til de aktuelle problemer, vi oplever, og de
forventninger, vi har til udvikling og vækst? Fra politisk hold har man ønsket
konkurrencestaten. Danskerne skal være i front på alle områder. Disse mål søges opfyldt ved eektivisering og rationalisering.
Motivations-og ressourcesystemet er på overarbejde. Tempoet er skruet op, uddannelsesforløb afkortes, så der ikke er tid til virkelig fordybelse.
Muligvis er arbejdstiden blevet kortere inden for de seneste årtier, men arbejdsbyrden er
for mange den samme, resulterende i et meget højt arbejdstempo.

Mange steder blandt andet i den offentlige
sektor har man indført den såkaldte
leanmodel. Allerede i vuggestuerne indføres læringsmålsætninger med mere, samtidig
med at tid til at lege og være børn reduceres. Fritiden fyldes ud med underholdning via de
digitale platforme – noget, der stimulerer lysthormonet dopamin.
Trusselssystemet er samtidig konstant på overarbejde. Der er en angst for at falde
igennem, en angst for at falde ud af gruppen, for ikke at leve op til de krav, samfundet og
ikke mindst man selv stiller til sig selv og sine omgivelser.
Den store taber er trygheds-og beroligelsessystemet.
Det offentlige skal spare penge, så der bliver færre til at løfte
omsorgsopgaverne.

Samtidig med, at antallet af de personer, der styrer og evaluerer de utallige tests, øges,
sparer man på de såkaldt varme hænder, på de mennesker, der yder et reelt
omsorgsarbejde.

Dermed forsvinder det menneskelige nærvær og følelsen af forbundethed.
Man skærer i hjælpen til de fattigste og udstødte, så uligheden i samfundet vokser år for
år. Den centrale pointe er, at tryghed, samhørighed, omsorg for hinanden ikke er
elementer, der værdisættes.
Ens fornemmelse af forbundethed med andre mennesker, dels andre generationer, men
også med jævnaldrende, forsvinder, hvilket resulterer i tomhed, angst, depression og
mistrivsel.
Man står ikke længere på skuldrene af de forrige generationer. Man tror ikke længere på
autoriteter, men skal opfinde alting selv, finde ud af alting selv.
Gilberts pointe er, at det er ikke din skyld, at du har det, som du har det.

Din hjerne er tricky. Men ved at indrette samfundet, som vi har gjort, er vi på kollisionskurs
med vores biologi.

Ved at få større indsigt i, hvordan hjernen fungerer, ved at stimulere tryghedssystemet og
ved både på det individuelle plan og det samfundsmæssige plan at kultivere medfølelse
forstået som et kompleks af forskellige egenskaber, tolerance, følsomhed for lidelse, evne
til at tolerere lidelse, empati, sympati, ikke-fordømmelse samt ønske om personlig vækst,
kan man afgørende ændre på de negative konsekvenser af ” den skøre hjerne”, man er
udstyret med. Man kan lære at navigere i sit liv trods et besværligt sind.
Kort sagt er vi udstyret med en hjerne, som er lavet til os snarere end af os, og vi er
fundamentalt afhængige af, at nogle elsker os og tager sig af os. ”

 

Love and wisdom

Brian

Noo comment yet

No comment yet to the post. You can be the first to comment it.

Write a comment...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

My Beautiful Places 1