Julefitnisse-Akrobatik 1

Din selvhelbredende krop 7 – Du er ikke offer for dine gener

Du er ikke offer for dine gener

Yderligere støtte til tanken om, at vores overbevisninger medfører fysiologiske forandringer i vores krop, finder vi i de laboratorier, hvor man studerer det felt inden for molekylærbiologien, der kaldes epigenetik, hvilket betyder ?kontrol over generne?. Så hvad findes der ?over generne?, når vi taler om epigenetisk kontrol?
Det har vist sig, at selv om vi ikke kan ændre vores dna, er vi måske i stand til at bruge sindets kraft til at ændre den måde, dna kommer til udtryk på. Traditionel genetisk determinisme, som den blev forklaret af Watson og Crick, der opdagede dna?ets dobbeltspiral, støtter tanken om, at alt i kroppen kontrolleres af vores gener ? at vores gener i alt væsentlighed er vores skæbne. Hvis det er sandt, er vi bogstavelig talt ofre for vores gener. Hjertesygdom, brystkræft, alkoholisme, depression, forhøjet kolesterol ? hvad end du kan komme i tanke om. Hvis det ligger til familien, er du i den grad blevet snydt af skæbnen.

Dogmet om genetisk determinisme, som man har opfattet det traditionelt, er enkelt. Du fødes med dit dna, der så kopierer sig selv som rna, før det bliver forvandlet til et protein. Men studiet af epigenetik afdækker nye teorier, som sætter spørgsmålstegn ved hele ideen om genetisk determinisme.
Forskere tror nu, at ydre signaler ? ting som ernæring, det miljø, vi lever i, selv tanker og følelser ? kan påvirke de reguleringsproteiner, som bestemmer, hvordan og tilmed om dna kommer til udtryk på bestemte måder. Det er med andre ord ikke så fikst og færdigt, som vi engang troede.
Der forskes mere og mere i den fysiologiske side af, hvad der sker, når vi tror, vi bliver raske, i modsætning til, når vi tror, vi bliver syge. Hos mange af os stammer tankerne omkring vores helbred dog fra barndommen, hvor negative tanker om helbredet kan være blevet programmeret ind i vores sind mod vores vilje.
Desværre er de færreste af os programmeret til at have positive tanker om vores helbred. I stedet bliver sindet fra barndommen programmeret med forventninger, som undergraver vores anstrengelser for at blive så sunde og lykkelige som muligt. Forventninger som ?jeg bliver nemt forkølet?, ?jeg spiser altid for meget?, ?jeg kommer formentlig ikke til at leve så længe? og ?kræft ligger til familien?, får sindet til at udløse fysiologiske mekanismer, som skader kroppen.
Disse programmerede forventninger, der stammer fra barndommen, gælder ikke kun vores fysiske helbred. De svarer også til dybere og mere omfattende overbevisninger, vi begrænser os selv med (?jeg er ikke værdig?, ?jeg er ikke klog nok?, ?jeg fortjener ikke at tjene en masse penge?, ?jeg er en taber?, ?ingen vil nogensinde elske mig?).

Et nærmere kig på epigenetik

Det viser sig, at hvis vi forandrer vores tanker, kan vi rent faktisk ændre den måde, vores hjerne kommunikerer med resten af kroppen på, og derigennem ændre kroppens biokemi. Det er ikke bare hjernen, der har denne form for plasticitet. Selv om vi ikke kan ændre vores dna, hævder cellebiologen og forfatteren dr. Bruce Lipton, at vi har mulighed for at ændre den måde, vores dna kommer til udtryk på, i kraft af vores tanker.

Vores genetiske kode er som en grundplan, der kan fortolkes på millioner af forskellige måder. Før The Human Genome Project gik biologerne ud fra, at vi havde mindst 120.000 gener, et for hvert protein, der fremstilles i kroppen. Forskerne var derfor forbløffede, da de opdagede, at vi kun har cirka 25.000 gener, som kan komme til udtryk på mange forskellige måder.
Rent faktisk ved vi i dag, at hvert af disse 25.000 gener kan udtrykke sig på mindst 30.000 måder via reguleringsproteiner, som bliver påvirket af signaler fra omgivelserne. Undersøgelser har ligefrem vist, at miljøfaktorer kan tilsidesætte visse genetiske mutationer og effektivt ændre den måde, dna kommer til udtryk på. Disse ændrede gener kan derpå videregives til ens afkom, så dette afkom får mulighed for at udtrykke sundere egenskaber, selv om de stadig bærer på det muterede gen.

Billedresultat for epigenetik
Studiet af epigenetisk kontrol er godt i gang med at revolutionere vores opfattelse af gener. Før i tiden tænkte vi, at nogle mennesker var velsignet med ?gode gener?, mens andres forbandelse var det, man ufølsomt i lægekredse omtaler som ?pivdårligt protoplasma?. Rent faktisk er det meget få sygdomme, som skyldes en enkelt genmutation. Under 2 procent af alle sygdomme, for eksempel cystisk fibrose, Huntingtons sygdom og beta-thalassæmi (en blodsygdom), skyldes et enkelt, fejlbehæftet gen, og kun 5 procent af alle kræft- og hjertesygdomspatienter kan forklare deres sygdom med arvelige faktorer. Forskere finder i dag ud af, at genomet er langt mere påvirkeligt af det miljø, der omgiver cellen, end den genetiske determinisme tyder på. Det vil sige, at hovedparten af alle sygdomsprocesser kan forklares gennem miljøfaktorer, som cellerne bliver udsat for, ting som ernæring, hormonelle forandringer og oven i købet kærlighed. Vi behøver ikke at være ofre for vores dna.

Mindset your body

Love and wisdom

Brian

Noo comment yet

No comment yet to the post. You can be the first to comment it.

Write a comment...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

Julefitnisse-Akrobatik 1