Snedronningen 2 og øvelse

Din selvhelbredende krop 8 – Kemi og kærlighed

Det er hjernen, der er den kemiker, som ændrer det miljø, vores celler udsættes for. Hjernen frigiver neuropeptider, hormoner, vækstfaktorer og andre kemiske stoffer.

Hjernen er opfattelse, mens sindet er fortolkning. Det hele drejer sig om, hvordan sindet fortolker en tildragelse i livet. Du kan for eksempel åbne øjnene og få øje på en person. (Det er din hjernes objektive opfattelse). Sindet kan så genkende denne person som en, du elsker. (Det er sindets fortolkning). Hjernen frigiver så oxytocin, dopamin, endorfiner og andre positive kemiske stoffer, som forsyner alle kroppens celler med et positivt vækstmedium via blodet.
Hvis du på den anden side åbner øjnene og ser en person (opfattelsen), og dit sind fortolker denne person som skræmmende, frigiver hjernen stresshormoner og andre frygtkemikalier, som beskadiger cellerne. Lipton siger: ?Når vi ændrer sindets fortolkning af sygdom fra frygt og fare til positive forventninger, responderer hjernen biokemisk, blodet ændrer kroppens cellekultur, og cellerne forandrer sig på et biologisk niveau.?

Det hele blev ved med at kunne føres tilbage til de hormoner og neurotransmittere, som hjernen spytter ud, alt efter, om sindet fortolker noget som positivt (som det gør med placeboeffekten) eller negativt (som med noceboeffekten). Når vores forventninger er håbefulde og optimistiske, frigiver sindet kemiske stoffer, der hensætter kroppen i en fysiologisk hviletilstand, primært kontrolleret af det parasympatiske nervesystem, og i denne hviletilstand kan kroppens naturlige mekanismer til at reparere sig selv frit gå i gang med at fikse det, som er i stykker i kroppen.

Billedresultat for parasympatiske og sympatiske nervesystem
Hvis sindet er fyldt med negative forventninger, opfatter hjernen dette som en trussel. Hvad hjernen angår, har vi en løve i hælene, og derfor er det tid til at kæmpe og flygte. Når kroppens stressresponser er aktiverede, beskæftiger kroppen sig ikke med langsigtede problemer som cellefornyelse, reparation af sig selv og bekæmpelse af virkningerne af ældning. Den har for travlt med at forberede os på at løbe væk fra løven. Der er ingen grund til at ulejlige immunforsvaret med at bekæmpe vildfarne kræftceller eller producere friske nye celler i kroppen, hvis vi er tæt på at blive ædt.
Med tiden slider disse negative forventninger, som gentagne gange udløser stressresponset, på os. Cellemiljøet bliver forgiftet med stresshormoner. Det er ikke så mærkeligt, at kroppen bliver syg og har svært ved at reparere sig selv.

Miljøfaktorer kan ændre den måde, dna udtrykker sig på, helt tilbage til dengang, vi lå i livmoderen. En lang række sygdomme, vi kan få som voksne ? for eksempel knogleskørhed og depression ? er blevet knyttet sammen med udviklingsmæssige påvirkninger før og omkring fødslen. Endnu en gang sætter dette spørgsmålstegn ved hele ideen om genetisk determinisme.
I sin bog Life in the Womb forklarer dr. Peter Nathanielsz, at der i tiltagende grad er beviser på, at den programmering af vores helbred, som finder sted i livmoderen, er lige så vigtig som, om ikke vigtigere end, vores gener, når det gælder om at afgøre, hvordan vi klarer os mentalt og fysisk livet igennem. Han kalder den genetiske determinismes begrænsede syn på genetikken for genmyopi, genetisk nærsynethed.
Den kærlighed, vi modtager i den spæde alder, former også vores babyhjerner ved at ændre receptorer i hjernen, som påvirker termostaten for, hvordan den voksne krop responderer på stressende påvirkninger, der igen kan føre til sygdom senere i livet. Rent faktisk påvirker manglende kontakt mellem en mor og hendes spædbarn tidligt i barnets liv ikke alene barnets krop; det kan være en trussel mod hele vores samfund, som disponerer det for depression, aggression og stofmisbrug, så freden påvirkes i en hel kultur.

Billedresultat for mor barn forbindelsen

Vores forældre kan med andre ord forme vores helbred, når vi ikke er ret meget andet end et glimt i øjnene hos dem. En hærskare af kroniske sygdomme kan udvikle sig som følge af de negative miljøpåvirkninger, vi oplever som fostre. Derfor er kærlighed og omsorg så alt afgørende fra det allerførste stadie i livmoderen, hvor barnet begynder at registrere omverdenen.

 

LOVE  and wisdom

Brian

Noo comment yet

No comment yet to the post. You can be the first to comment it.

Write a comment...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

Snedronningen 2 og øvelse