Health, Learning and development, Mindset, Psychology, Wellness

Din selvhelbredende krop 11 – Din mentale sundhed

Vores fysiske helbred afhænger i høj grad af et sundt sind. Denne sundhed kan vi naturligt nok kalde for den mentale sundhed/velvære. Men Vores sundhedssystem har ikke engang et sprog, der kan beskrive denne udvidede helbredstilstand. Den almindelige definition af ordet „sundhed“ tager ikke hensyn til, om vi oplever tilfredshed i arbejdet, er lykkelige i vores ægteskab eller omgivet af et netværk af mennesker, der holder af os.

Den offentlige sundhedsoplysning om helbredsfremmende adfærd drejer sig primært om sund kost, regelmæssig motion, rygestop, vægtkontrol, vaccination og kræftundersøgelser. Det er desværre primært kun på disse områder at befolkningen er blevet påvirket på deres sundhedsbevidsthed.

Men selv om den lægevidenskabelige teknologi udvikles med lynets hast og vores indsigt i, hvad der kan forhindre sygdom, hele tiden øges, er vores samfund ikke desto mindre i stadig højere grad kendetegnet ved overvægt, forhøjet blodtryk, sukkersyge, hjerteanfald, slagtilfælde og kræft og lader sig bedøve af medicin mod angst, depression og bipolar lidelse.

Billedresultat for tænk dig rask
Der er også en anden kategori af patienter, der befinder sig et eller andet sted mellem de syge og de raske. De er teknisk set ikke syge, men de er heller ikke ligefrem raske. Deres blodprøver er normale. Deres nøgletal er stabile. De bliver erklæret for helt igennem raske ved de fysiske helbredsundersøgelser. Men alligevel føler de sig ikke rigtigt ovenpå. Der er en hel epidemi af den slags patienter i omløb.
Mennesker, der lider under denne epidemi, fortæller deres læge, at de føler sig udbrændte. De føler sig deprimerede og angste. De vrider og vender sig om natten. De lider af nedsat lystfølelse. De tager på i vægt. De bedøver sig gennem forskellige former for afhængighed. Og de klager over diffuse fysiske symptomer som smerter i musklerne, ryggen og nakken, forstyrrelser i mave-tarm-systemet, hovedpine, trykken for brystet og svimmelhed.

Vi er tilbøjelige til at behandle dem med antidepressive midler og andre uspecifikke former for medicin, der ikke gør noget ved problemernes egentlige årsag, og tit oplever patienterne dermed ikke nogen lettelse.
Mange af disse patienter, der teknisk set er raske, men føler sig syge, lider af de fysiologiske konsekvenser af gentagne stressresponser, som nedbryder deres krop mere og mere. Medmindre den underliggende stress fjernes, bliver disse patienter tit syge for alvor. Men den etablerede lægeverden synes ikke at erkende dette. I stedet mener lægerne, at de fysiske symptomer er noget, „patienten bilder sig ind“. Og på en måde har de ret. Det begynder i bevidstheden, og så forplanter det sig til kroppen.

Billedresultat for tænk dig rask

Dine tanker har magt. Din bevidsthed – der har sæde i forhjernen – ved, at du er bange. Men din krybdyrhjerne – området nær hjernestammen, hvor hypothalamus har sæde – kan ikke kende forskel på en abstrakt frygttanke og en virkelig trussel mod din overlevelse. Din krybdyrhjerne tror, at du er ved at dø, og det stimulerer stressresponset og sætter gang i kamp eller flugt-mekanismerne, aktiverer HHB-aksen, skifter over til det sympatiske nervesystem, lukker dit immunforsvar ned og gør dig klar til at løbe væk fra faren.
Når din krop er midt i et stressrespons, bliver de kropsfunktioner, der sørger for at vedligeholde og reparere den, bremset hårdt op. Det har kun været meningen, at disse stressresponser skulle udløses meget sjældent. Den sunde krop er bygget til at befinde sig i en afslappet tilstand af fysiologisk hvile det meste af tiden. Hvis du var et hulemenneske, der levede i en lykkelig stamme, blev det kun undtagelsesvis forventet af dig, at du skulle løbe fra en hulebjørn. Resten af tiden samlede du bær og hang ud omkring lejrbålet og lavede små hulebabyer.

Det moderne liv rummer sine egne farer. Stressfaktorerne i det daglige – ting som ensomhed, ulykkelige forhold, arbejdsrelateret stress, økonomiske bekymringer, angst og depression – fremkalder tanker og følelser i forhjernen, der hele tiden får hypothalamus til at udløse stressresponset. Sindet ved, at det kun er en følelse, men krybdyrhjernen tror, at du er under angreb.

Relateret billede
Følelser som frygt, angst, vrede, frustration, bitterhed og andre negative følelser udløser HHB-aksen. Uanset om din krop er i fare eller ej, tror hjernen det, og derfor bliver hypothalamus aktiveret og starter en kortikotropin-udløsende faktor (CRF) i nervesystemet. CRF reagerer ved at stimulere hypofysen, der får den til at udskille prolaktin, væksthormon og adrenokortikotropt hormon (ACTH), der igen stimulerer binyrerne og får dem til at udskille kortisol, som har ansvaret for at hjælpe kroppen til at bevare sin homeøstase, når hjernen signalerer fare.
Når hypothalamus er aktiveret, aktiverer den også det sympatiske nervesystem (kamp eller flugt-responset), hvilket får binyrerne til at udskille både epinefrin og norepinefrin, som øger pulsen og blodtrykket og også påvirker andre fysiologiske reaktioner. Udskillelsen af disse hormoner fører til en lang række ændringer i hele kroppens stofskifte.
De blodkar, der løber til mave-tarm-kanalen, hænderne og fødderne, trækker sig sammen, mens blodkarrene, der fører til hjertet, de større muskelgrupper og hjernen, udvides, og blodet dirigeres således overvejende ud til de organer, der kan hjælpe dig med at undslippe en faresituation. Dine pupiller udvides, så der lukkes mere lys ind. Stofskiftet bliver hurtigere, så du får et skud energi gennem nedbrydningen af fedtdepoter og frigørelsen af glukose i blodstrømmen. Din åndedrætsrytme øges, og dine bronkier udvides, hvilket giver et øget iltindtag, og dine muskler bliver spændte og klar til at sprinte væk fra den oplevede fare.
Mavesyreniveauet øges, og mængden af fordøjelsesenzymer mindskes, hvilket tit kan føre til sammentrækninger af spiserøret, diarré eller forstoppelse. Immunforsvaret bliver sat i stå af kortisolet for at mindske de betændelsesprocesser, der ellers ville komme som følge af sår, man pådrager sig under angrebet. Der lukkes også ned for reproduktionssystemet – sex er en luksus, når der er fare på færde!
Kroppen ignorerer helt basalt søvn, fordøjelse og reproduktion og fokuserer i stedet på at løbe, trække vejret, tænke og levere ilt og energi, der kan redde dig. Når din krop står over for en fysisk fare, vil disse forandringer hjælpe dig til at bekæmpe eller flygte fra den. Men når truslen kun findes i din bevidsthed, forstår kroppen ikke, at der ikke findes nogen trussel mod den, og når dette stressrespons udløses gentagne gange, ender det naturlige biologiske respons i det lange løb med rent faktisk at gøre mere skade end gavn.
Som følge heraf kan kroppen ikke slappe af og reparere det, der uundgåeligt bliver sygt, når det ikke vedligeholdes af de selvreparerende mekanismer. Organerne bliver skadede. De kræftceller, vi naturligt producerer hver dag, og som normalt bliver fjernet af immunforsvaret, får lov til at brede sig. Virkningerne af den konstante brug og det kroniske slid på kroppen slår igennem, og vi ender med at blive syge.

Men det behøver ikke at være sådan. Kroppen ved, hvordan den skal slappe af ved hjælp af det afbalancerende afslapningsrespons, Herbert Benson har beskrevet. Når den bevidste forhjerne tænker positive tanker og føler ting som kærlighed, samhørighed, nærhed, behag og håb, holder hypothalamus op med at udløse stressresponset. Når du føler dig optimistisk og håbefuld, elsket og støttet, er i flow i dit arbejdsliv eller kreative liv og er spirituelt inspireret eller seksuelt forbundet med et andet menneske, træder afslapningsresponset i stedet for stressresponset.

Billedresultat for stress

Det sympatiske nervesystem falder til ro. Kortisol- og adrenalinniveauerne falder. Det parasympatiske nervesystem tager over. Immunforsvaret træder i funktion igen. Og kroppen kan komme i gang med sine naturlige selvreparerende processer, forhindre sygdom og gøre, hvad den kan, for at helbrede eksisterende sygdom. Som følge heraf er der større sandsynlighed for at forebygge sygdomme hos raske mennesker, og sygdomme kan tilmed kureres hos de syge.
Voila! Dine tanker fører til selvhelbredelse. Sindet har helbredt kroppen, og her handler det slet ikke om noget mystisk. Det er simpel fysiologi.

En af de mest dybtgående måder, sindet kan helbrede kroppen på, er gennem relationerne i vores liv. Vi ved alle, at kærlighed heler, men vidste du, at den ikke kun heler sjælen, men også helbreder kroppen?

Billedresultat for sammenhold

Mens ensomhed, vrede og nag er som gift for kroppen, er ønsket om samhørighed og intimitet og følelsen af at høre sammen med familien, kærester og venner indkodet i vores dna, og når disse behov bliver dækket, reagerer vores krop med et bedre helbred. Når du finder din sociale stamme, føler dig elsket og omgiver dig med mennesker, der kender dine inderste følelser og accepterer dig, som du er, optimerer du kroppens evne til at reparere sig selv og gør den parat til mirakler.

 

Love and wisdom

Brian

 

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar