How would you like to be remembered?

Din selvhelbredende krop 24 – Hvordan du modvirker stressrespons

Hvordan du modvirker stressrespons

?Der findes en gnist i os alle. Kald det en guddommelig gnist, om du vil, men den er der, og den kan vise os vejen til sundhed. Der findes ingen uhelbredelige sygdomme, kun ?uhelbredelige? mennesker.?

? BERNIE SIEGEL, LÆGE

Selv om det nu er almindeligt udbredt viden, var det så sent som i 1960?erne kættersk for en læge at mene, at stress og sygdom hang sammen. Faktisk var der ikke nogen, der forbandt sygdomme som forhøjet blodtryk med stress, selv om diagnosen jo faktisk siger noget om et øget tryk. Lægerne vidste godt, at der var en tendens til, at patienterne havde et højere blodtryk, når de kom til konsultationen ? de kaldte det ?den hvide kittel-blodtrykket?. Men af en eller anden grund var der ingen, der tænkte over, hvad konsekvensen kunne være af, at et besøg hos lægen rent faktisk kan være angstprovokerende, og at den slags stress fører til en forhøjelse af blodtrykket, som faldt igen, så snart patienterne atter var hjemme og slappede af.

Relateret billede
Hjertelægen dr. Herbert Benson fra Harvard var nysgerrig med hensyn til, om der kunne være en sammenhæng mellem stress og forhøjet blodtryk og begyndte at drøfte det med sine kolleger, der for manges vedkommende mente, at han måtte have et par skruer løs for at kunne få den tanke. Men Benson var stædig i sin søgen efter svar, og da han ikke fandt dem, begyndte han selv at undersøge sammenhængen. Han var inspireret af B.F. Skinners og Neal Millers arbejde med biofeedback og muligheden for at lære kroppen at kontrollere tilsyneladende ufrivillige fysiologiske fænomener ad den vej, og han begyndte at belønne aber for at øge og sænke deres eget blodtryk. Han signalerede succes til dem ved at blinke med nogle kulørte lamper. Til sidst kunne han træne aberne til at kontrollere deres eget blodtryk ved bare at signalere til dem med lamperne. Aberne var i stand til at styre deres blodtryk alene ved hjælp af deres hjerne.
Undersøgelsen, der blev offentliggjort i 1969, vakte opmærksomhed hos nogle af de mennesker, der praktiserede Transcendental Meditation, som kort forinden var blevet populært på grund af The Beatles, Mia Farrow og andre berømtheder. De mediterende, der havde hørt om Bensons abeundersøgelser, mente, at de sænkede deres blodtryk, når de mediterede, men ingen havde nogensinde forsøgt at bevise det. Benson afviste først at gennemføre undersøgelsen, da han allerede var på gyngende grund på Harvard, fordi han havde bevæget sig ind på det område, der senere fik betegnelsen ?sind-krop-medicin?. Men fortalerne for meditation gav ikke op så let.

Billedresultat for transcendental meditation
Han hørte så om en anden forsker ved navn Robert Keith Wallace, der studerede Transcendental Meditation i forbindelse med sin doktorafhandling ved Californiens Universitet i Irvine. De to besluttede at stikke deres nysgerrige hoveder sammen og gå i kompagniskab om en undersøgelse. Da de havde indsamlet data, blev de rystede. Kendsgerningerne var uafviselige. Meditation var ledsaget af markante fysiologiske forandringer ? et kraftigt fald i pulsen, stofskiftet og hyppigheden af åndedrættet. I den første undersøgelse sås ikke noget fald i blodtrykket hos forsøgspersonerne under meditation, men gruppen af forsøgspersoner, der i forvejen mediterede jævnligt, havde generelt et lavere almindeligt blodtryk end mennesker, der ikke mediterede.
Benson kaldte de fysiologiske forandringer, som mediterende mennesker oplever, for ?afslapningsresponset? ? en term jeg har brugt i hele denne bog som modsætning til ?stressresponset?. Han hævdede, at på samme måde som stressresponset bliver udløst, når en del af hypothalamus stimuleres, udløses afslapningsresponset, når en anden del af hypothalamus påvirkes ? en sikkerhedsforanstaltning, der er installeret som kontravægt til den alarm, kroppen undertiden aktiverer i nødstilfælde.
Benson var så imponeret over de gavnlige virkninger, han så, når patienterne udførte denne simple teknik, at han stillede sig selv følgende spørgsmål: Hvis en meditationspraksis på ti til tyve minutter kan føre til så gennemgribende helbredsfordele, hvad ville der så ikke ske med mennesker, der praktiserede en mere vidtgående form for meditation? På det tidspunkt svirrede det med rygter om tilsyneladende helt umulige bedrifter udi manipulation af fysiologien. Forskere, der studerede mediterende munke, havde påvist, at de var i stand til at nedsætte deres stofskifte med 20 procent, hvilket man ellers normalt kun opnår efter fire til fem timers søvn. Det gjorde det klart, at det var muligt at manipulere ?ufrivillige? mekanismer i kroppen alene gennem sindets aktiviteter.

Billedresultat for tibetanske munke
Da han i første omgang henvendte sig til tibetanske munke, havde de ingen interesse i at lade sig undersøge. Benson kom da på venskabelig fod med Dalai Lama, der støttede hans forskning. Og pludselig blev munkene mere lydhøre. Han så munke, der ikke var iført andet end et lændeklæde, pakke sig ind i fugtige lagner i isnende kulde i fem kilometers højde i Himalayabjergene. Men i stedet for at ryste af kulde, opleve et fald i kropstemperatur og måske dø, visualiserede munkene ild i maven og hævede kropstemperaturen så meget, at de kunne tørre de våde lagener.
Benson forstod, at afslapningsresponsets frugtbare grund måske kunne bruges til at plante tanker i sindet ved at forestille sig et resultat, man gerne vil opnå ? som for eksempel at øge kropstemperaturen, sænke blodtrykket, bekæmpe en kræftsygdom eller lindre rygsmerter. Han fortsatte med at undersøge den slags processer i hele sin lange forskerkarriere. I årenes løb undersøgte Benson tusinder af patienter og publicerede snesevis af artikler i lægevidenskabelige tidsskrifter. Gennem sin forskning opstillede han en liste over de tilstande, der responderer på afslapningsresponset. Der findes uden tvivl mange andre, men han beviste utvetydigt effektiviteten af det i behandlingen af hjertekrampe, uregelmæssig hjerterytme, allergiske udslæt, angst, mild til moderat depression, astma-bronkitis, herpes, hoste, forstoppelse, sukkersyge, sår på tolvfingertarmen, svimmelhed, udmattelse, forhøjet blodtryk, ufrugtbarhed, søvnløshed, kvalme og opkastning under svangerskab, nervøsitet, hævelser efter operation, præmenstruelt syndrom, leddegigt, bivirkninger af kræft, bivirkninger af aids og alle former for smerter ? rygsmerter, hovedpine, mavepine, muskelsmerter, ledsmerter, smerter efter operationer og smerter i nakke, arme og ben.

I sin bog fra 1975, The Relaxation Response, erklærede Benson, at han havde opdaget en modvægt til det kamp eller flugt-respons, Cannon havde beskrevet årtier inden. Ligesom kroppen har en naturlig overlevelsesmekanisme indbygget i sig, der hjælper os, når vi skal flygte fra vilde dyr, har kroppen også en fysiologisk tilstand af fred, der kan kaldes frem, og som gør det muligt for den at reparere de skader, der opstår som følge af kamp eller flugt-responset.

Billedresultat for the relaxation response
Efter at Bensons bog var kommet på bestsellerlisten i New York Times, fik han en del opmærksomhed fra medierne og måtte stå skoleret for sine fagfæller, efter devisen ?læger fra Harvard bør ikke skrive populære bøger?. Hans kolleger fortsatte med at kritisere ham og hævde, at afslapningsresponset bare var en placeboeffekt. Fordi patienterne troede på, at det ville sænke deres blodtryk, havde det den virkning. Det var med andre ord deres forventninger, der gjorde teknikken effektiv, og ikke den faktiske teknik.
Da Benson på det tidspunkt havde den samme foragt for placeboeffekten som sine kolleger, arbejdede han flittigt på at bevise, at afslapningsresponset var en konkret fysiologisk tilstand. Han fandt ud af, at afslapningsresponset fungerede bedre end en tilsvarende placebo, men selv om hans teknik var mere effektiv, fungerede placeboen alligevel i 50 til 90 procent af tilfældene. Benson indså, at placeboeffekten ikke var noget, man skulle rynke på næsen ad, men snarere noget, man burde bruge. Han foreslog, at man omdøbte placeboeffekten til ?erindret trivsel?, og mente, at den var en pendant til den påviselige fysiologiske tilstand, som mennesker kunne fremkalde ved at udløse afslapningsresponset.
Bensons fortsatte forskning viste, at regelmæssig udløsning af afslapningsresponset kunne forhindre og modvirke de skadelige virkninger af stress på kroppen, forebygge sygdomme og undertiden helbrede dem. Benson ønskede at finde ud af, om det samme respons kunne udløses gennem andre aktiviteter end meditation. Han blev derfor ved med at forske og fandt frem til fire væsentlige elementer, der med sikkerhed kan udløse afslapningsresponset: 1) rolige omgivelser, 2) en mental teknik som for eksempel gentagelsen af en sætning, et ord, en lyd eller en bøn, 3) en passiv og ikkedømmende holdning og 4) en behagelig kropsstilling.
Senere opdagede han, at kun den mentale teknik og den passive holdning var nødvendige. En løber kunne udløse afslapningsresponset ved hjælp af et mantra og en passiv holdning, mens han joggede hen ad en befærdet vej. Det samme gjaldt for mennesker, der udførte yoga eller qigong, gik, svømmede, strikkede, roede, sad, stod eller sang. Benson videreførte sin forskning livet igennem og fandt frem til, at de fleste helbredsproblemer enten blev forårsaget eller forværret af stressresponsets kroniske virkninger på kroppen. Andre undersøgelser viste, at over 60 procent af alle lægebesøg kunne tilskrives stressresponset.

Billedresultat for the relaxation response
Intuitivt ved vi godt dette, og når vi er meget stressede, længes vi efter at slappe af. Alt for ofte bærer vi os dog helt forkert ad og griber til usunde former for stresslindring som alkohol, tobak og ulovlige stoffer, der kun gør problemet værre. Men der findes sunde måder at udløse afslapningsresponset på ? som for eksempel meditation ? der er den bedste medicin, vi kan bruge mod livets stressfaktorer.
For at afprøve den gavnlige virkning på kroppen af at udløse afslapningsresponset opfandt Benson en metode til at udløse responset, han kunne lære sine patienter, og som måske ikke ville forekomme dem så mystisk som Transcendental Meditation eller så spirituel som bøn.

HVORDAN MAN UDLØSER AFSLAPNINGSRESPONSET:
(Fra Herbert Bensons bog The Relaxation Response)

1.Vælg et centralt ord, en kort sætning eller en bøn, der er fast forankret i dit trossystem, som for eksempel ?en?, ?fred?, ?Herren er min hyrde?, ?Hil dig Maria, fuld af nåde?, ?Shalom?, eller ?AUM?.

2. Sid roligt i en behagelig stilling.

3. Luk øjnene.

4. Slap musklerne af i en bevægelse fra fødderne til læggene, lårene, underkroppen, skuldrene, nakken og hovedet.

5. Træk vejret langsomt og naturligt og fremsig i tankerne på udåndingen dit fokuserende ord, din fokuserende lyd, sætning eller bøn.

6. Indtag en passiv holdning. Lad være med at tænke på, hvor godt du gør det. Hvis andre tanker dukker op i bevidstheden, så sig bare ?Nåh ja? til dig selv og vend roligt tilbage til det, du gentager.

7. Fortsæt med det i ti til tyve minutter.

8. Rejs dig ikke op med det samme. Bliv siddende roligt i cirka et minut og giv andre tanker lov til at melde sig. Åbn derpå øjnene og sid et minut mere, inden du rejser dig.

9. Praktiser denne teknik en eller to gange om dagen. Et godt tidspunkt at gøre det er før morgenmaden og aftensmaden.

Denne teknik viste sig særdeles effektiv til at udløse afslapningsresponset og forbedre helbredet. I sin sidste bog, Timeless Healing: The Power and Biology of Belief, opdaterede Benson dog sin information om, hvordan man kan udløse afslapningsresponset. Du behøver grundlæggende ikke andet end det følgende.

Billedresultat for The Power and Biology of Belief

Derudover har Bruce Lipton skrevet en god bog om det samme med samme titel.

Billedresultat for The Power and Biology of Belief

EN FORENKLET MÅDE AT UDLØSE AFSLAPNINGSRESPONSET PÅ:

  • Gentag et ord, en lyd, en sætning, en bøn eller en muskelaktivitet.
  • Vær passiv, lad de tanker fare, der uundgåeligt dukker op i bevidstheden, og vend tilbage til gentagelsen.

Man kan gøre dette, mens man motionerer, laver kunst, køber ind, kører bil ? hvad som helst.

 

Love, health and wisdom

Brian

Noo comment yet

No comment yet to the post. You can be the first to comment it.

Write a comment...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

How would you like to be remembered?