Health, Learning and development, Mindset, Psychology, Wellness

Din selvhelbredende krop 32 – Sjette trin til selvhelbredelse

De seks trin til selvhelbredelse

 

Sjette trin: Hold op med at klynge dig til tanken om bestemte resultater

Der vil komme et tidspunkt, efter at du er gået over til at have positive forventninger, har fundet den rigtige støtte, lyttet til din krops visdom og din indre ledestjerne, stillet diagnosen, skrevet recepten og er begyndt at handle på den, hvor du simpelthen er nødt til at overgive dig og holde op med at have forventninger om et bestemt resultat. Ja, du ønsker at blive kureret. Hvem gør ikke det, hvis de er syge? Men sandheden er, at det måske ikke sker. Og det er ikke din fejl.
Jeg tror, at selv om vi i os rummer kraften til at foretage forandringer i vores liv, som befordrer kroppens evne til at reparere sig selv, er vi nødt til at acceptere, at når det kommer til stykket, har vi ingen garanti for, om vi bliver ved med at være syge eller bliver raske. Vi kan gøre alting „rigtigt“ og stadigvæk ende med at dø. I virkeligheden har vi alle garanti for, at vi kommer til at møde denne uundgåelige skæbne på et tidspunkt i vores liv. Det er også muligt at gøre ingenting og opleve en spontan helbredelse.
Alt for ofte føler mennesker sig som en fiasko, hvis de har gjort alt, hvad de kunne, for at helbrede sig selv, og deres sygdom så ikke forsvinder. Men hvorfor se det på den måde? Hvem er vi at tro, at vi ved, hvad universet har i vente til os? Hvordan kan vi på forhånd regne ud, hvilke ting vi er her på jorden for at lære, og hvilke udfordringer vi har brug for i livet for at lære dem? Måske er det meningen, at nogle af os skal være syge, så vi kan lære det, vores sjæl længes efter at lære, og blive et forbillede på, hvordan man klarer sig igennem sygdom med værdighed.

Værdigheden kommer af at kæmpe, indtil tiden er inde til at holde op med at kæmpe, og være taknemmelig for hver del af rejsen, selv når det ikke går, som vi ønsker.
Det er vanskeligt at vide, hvordan du vil opleve din selvhelbredende rejse. Nogle oplever det som en proces, hvor de får stor selvindsigt, og finder ud af at sætte stor pris på livet og menneskene omkring en. Andre oplever det som smertefuldt både fysisk og mentalt. Rejsen er forskellig for alle, og at udfaldet varierer.

Det er så vigtigt at leve i nuet, når vi går igennem en proces som denne. At bevare optimismen, have fokus på taknemmelighed og påskønne det, vi har, er uhyre vigtigt for at forhindre, at vi begynder at jamre og sørge ved tanken om, hvad der kunne have været. Hvis du bliver velsignet med at opleve en spontan helbredelse som følge af denne proces, vil jeg bede dig om at prise forsynet og opsende dine takkebønner. Du blev velsignet med en ekstra chance, og du har en mulighed for at tage det, du har lært, og bruge det til at hjælpe andre.

Billedresultat for dignity

Hvad mere kan vi håbe på, mens vi forsøger at finde vej på denne rejse? Det er en win-win situation. Hvad enten du bliver kureret eller ej, bliver du helbredt, og din helbredelse vil give andre muligheden for at blive helbredt.
Jeg vil opfordre dig til at huske på, at det bliver en genfødsel, hvis du er åben for at opleve den, og på den anden side kommer du til at udvide dig på måder, du formentlig ikke engang er i stand til at forestille dig. Hvis du er syg og efter at have gjort alt, hvad der står i din magt, for at gøre kroppen parat til mirakler, holder op med at klynge dig til tanken om et bestemt udfald, giver du sygdommen lov til at blive en chance for en åndelig opvågnen. Hvis du giver sygdommen lov til det, kan den give dit ego en overhaling, fyre op under dig, så du ændrer prioriteringerne i dit liv, minde dig om at være taknemmelig for det, du har, bringe dit liv i overensstemmelse med din indre ledestjerne, give dig mod til at leve i nuet og bringe dig tættere på dine kære og det guddommelige.

Billedresultat for det guddommelige kraft

En del oplever sygdomme som det bedste, der nogensinde er hændt dem, fordi sygdommen fik dem til at gøre ting i deres liv, som viste sig at føre til varige positive forandringer.
Vi burde ikke behøve at vente, til vi bliver syge, med at vende tilbage til vores sandhed, men det ender ofte med at være tilfældet. Ligesom jeg havde brug for mit ultimative uvejr for at vågne op, har mange brug for at blive syge for at få et spark ud af deres selvtilfredshed og begynde at leve, som om de kunne dø i morgen.
Hvis vi bliver ramt af sygdom, er den en kraftfuld mulighed for at vågne op, selv hvis noget af det, vi er her for at lære og lære fra os, er at dø med værdighed. Selv om jeg altid tror, mirakler er mulige, sker det sommetider, at nogen simpelthen ikke bliver kureret. Vi er nødt til at affinde os med den kendsgerning. Hvis du begiver dig ud på en rejse mod at helbrede dig selv og knytter din vision om udfaldet uløseligt sammen med at blive fuldkommen kureret, og du så alligevel fortsætter med at være syg, kan du ende i den fortvivlelse, der kaldes sjælens mørke nat. Men hvis du gør alt, hvad der står i din magt, for at gøre din krop parat til mirakler – og derpå giver slip og har tillid til rejsen – baner du vej for en fred, klarhed og glæde, der vil overstige dine vildeste forventninger.

Grib dine muligheder NU

Når jeg i dag vågner om morgenen, er jeg fuldkommen bevidst om, at jeg ikke aner, hvad der ligger forude. Jo, jeg har en kalender, der er fyldt med aftaler, men aftaler kan ændres, nye muligheder opstå, og min planlægning er blevet flydende. Det, jeg regner med at foretage mig i år, er noget andet end det, jeg havde forventet for et år siden. Rent faktisk er det bedre, end jeg nogensinde kunne have drømt om. Hvilket er en god nyhed. Det betyder, at næste år kan rumme endnu flere perler, jeg endnu ikke har noget begreb om og derfor ikke kan inkludere i mine fantasier. Verden ligger for mine fødder. Kun horisonten og himlen sætter grænsen. Verden, her kommer jeg!
Det samme gælder dig. Selv om du måske mærker frygt, fordi du ikke ved, hvad fremtiden rummer (især hvis du er syg), så kan hvad som helst ske for dig i morgen. Du kan falde syg i søvn i aften og vågne kureret op i morgen tidlig. Dine symptomer forsvinder måske for evigt. Tågerne i dit sind kan lette. Det kan være, dit livs kærlighed står lige bag ved dig i supermarkedskøen. Handlen går måske igennem. Dit drømmehus dumper måske ned i skødet på dig. Det kan være, du langt om længe bliver gravid. Du vinder måske i lotteriet. Din mor, som forsvandt for længe siden, kunne dukke op. Du bliver måske oplyst. Vandene skilles måske lige for øjnene af dig.
Hvis du er rask og har været igennem disse seks trin som en metode til at forebygge sygdom i dit liv, så ræk hånden op, her er en high-five til dig!

Billedresultat for high five
Dette er dit dyrebare liv. Nyd det, svælg i det. Hop på karrusellen. Tag en tur i rutsjebanen. Slå vejrmøller. Åbn dit hjerte. Undlad aldrig at give udtryk for din kærlighed. Tilgiv generøst. Giv åbent. Følg din drøm. Sig din sandhed. Le ad frygt. Spring ud på det dybe vand – flere gange. Skab smukke ting. Respekter det, du ønsker. Oplev nydelse. Hold fanen højt for dine vidunderlige særheder og din excentricitet. Lev dristigt. Vær dig selv uden undskyldninger. Det er forebyggende medicin. Og det kunne måske redde dit liv.

Billedresultat for live life

So

Love, health and wisdom

Brian

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar