Learning and development, Mindset, Psychology

Mådeholdenhed

Jeg er ikke religiøs. Jeg er end ikke medlem af folkekirken, selvom jeg erkender at der er mange gode civiliserede retssamfundsskabende effekter af religion. Der kan dog også være det modsatte. Derudover giver religioner også mening, forklaring og håb for mennesket med faren for indoktrinering og manipulation.

Mht. menneskets livsførelse giver det filosofiske og religiøse begreb mådehold rigtig god mening i forhold til at få skabt mere bæredygtighed på Jorden.

Billedresultat for bæredygtighed

Den tid hvor vi bare kan forbruge løs og svine til er slut. Vi kan ikke længere tillade os at se os som herskere og primadonnaer over denne Jord og lade alle andre organismer lide under det.

Heldigvis er det tydeligt, at de store klimatiske udfordringer vi har på Jorden, har startet en generel reflektion over, hvad vi egentlig har brug for. Og det er ret usædvanligt, for det plejer vi kun at gøre, når vi er materielt helt mættede og ikke kan købe os til mere mening med livet.

Billedresultat for bæredygtighed

For det er præcis den tankegang og det livsstilsskifte, der er nødvendigt, hvis vi skal komme nogenlunde helskindede igennem de kolossale energi- og klimaudfordringer, vi står overfor.

Al videnskab og hele den praktiske virkelighed fortæller os meget tydeligt, at vi er nødt til helt grundlæggende at ændre den måde, vi som menneskehed lever på. Og en af de afgørende steder, vi hver især kan gøre en forskel, er i vores forbrugsmønster.  Vi SKAL gentænke vores forbrug. Materialisme lyder idag hult, uforsvarligt og uintelligent.

Billedresultat for bæredygtighed

Vi sælger og køber flere ting brugt. Vi går i stigende grad sammen om at købe huse, både, biler og andre større ting. Og vi er begyndt at danne fødevarefællesskaber for at kunne handle større og billigere ind, men der er stadig lang vej endnu. Fx selvom elbilerne for alvor banker på i den nærmeste fremtid, så oser flere hundrede tusinde pendlere ALENE i deres biler, afsted hver dag på de danske motorveje.

Nye teknologiske muligheder har gjort det nemmere og billigere at være snusfornuftig, eksempelvis i forhold til at installere solvarme i huset. Og endelig kom krisen oven på en periode med så vild forbrugsfest, at mådeholdenheden nok var kommet under alle omstændigheder.

Genbrugsbutikker har eksempelvis fået helt nyt liv. Og der er kommet markant flere skræddere de seneste par år, som i høj grad lever af, at vi i stigende grad reparerer frem for at smide ud.

Hvor forbruget for fem år siden primært skulle signalere materielt overskud, vil vi i dag hellere signalere ansvarlighed. Både i forhold til vores private økonomi, men også over for klimaet, energiressourcerne og den globale fattigdom, der kommer stadig tættere på.

Billedresultat for bæredygtighed

Det store spørgsmål er dog, hvor dybt mådeholdenhed egentlig stikker. For mennesket er grundlæggende meget forbrugende, og det ændrer sig nok desværre ikke synderligt.

Her er det vigtigt at vi har nogle fornuftige miljø- og klimavenlige politikere nationalt og globalt, der kan holde de forbrugende mennesker i ørerne lovgivningsmæssigt i forhold til, hvad man bør, kan og skal.

Fx FN´s 17 verdensmål for bæredygtighed.

Billedresultat for bæredygtighed

 

Love, Health And Wisdom

Brian

 

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar