Garden, Health, Healthy food, Learning and development, Mindset, Philosophy, Physical activity, Psychology, Wellness

SeKiFi Træning Og Livsstil 3

Sund mad

Hvis der er noget der er skrevet side op og ned om, så er det sund mad. Desuden hvad er sund mad? Opfattelsen af sund mad ændrer sig hele tiden. Hvad der var sundt for blot nogle få år tilbage er måske ikke engang sundt i dag. Så hvordan ved man egentlig hvad der er sund mad?

Jeg har tre grundprincipper til mad, som jeg kalder SEB-princippet.

  1. Det skal være Sundt.
  2. Det skal være Etisk forsvarligt.
  3. Det skal være Bæredygtigt.

Igen hvad er sundt mad. Der findes mange sundhedsguruer og forskning på området, og jeg har læst mange af dem. Den bedste og klogeste bog jeg til dato har læst er bogen, “Den plantebaserede Kost” af Maria Felding og Tobias Schmidt Hansen.

Billedresultat for den plantebaserede kost

Den er meget forskningsbaseret og dermed troværdig.

Kort og godt handler det om at ens kost så vidt muligt skal være plantebaseret. Dermed menes, at det skal være gode friske naturlige (helst økologiske) plantebaserede råvarer, der ikke må være for forarbejdede. Hvis du spiser varieret indenfor hele farvepaletten af frugt, grønt, bær og nødder, så vil din fysiske og mentale sundhedsniveau blive hævet væsentligt.

Etisk mad er mad der er produceret forsvarligt og med respekt overfor organismen, der skal blive fødekilde. Det gælder naturligvis mest kødprodukter som grise, køer og kyllinger. Jeg har svært ved at forstå, at man kan spise dyr, der er blevet masseproduceret og som har levet et forfærdeligt liv, bare for at vi skal mæske os i deres billige kadavere. Hvis jeg endelig en gang i mellem skal spise kød, så skal det ihvertfald være fra økologiske dyr.

Bæredygtig mad er mad der primært er klimavenlig. Dvs. at her er det endnu en god grund til at fravælge kød, da kødproduktion er meget mere energikrævende end planteproduktion og kødproduktion udleder mange gange flere tons drivhusgasser ud samlet set end planteproduktion. Derudover er det også vigtigt at spise så lokalt som muligt. Fx bør man ikke købe Pink Lady fra Chile, når man kan købe både danske, tyske og hollandske æbler, også om vinteren. Desuden er de frugter og grøntsager, der er transporteret over større afstande tilført forskellige kemikalier, så de kan holde sig længere. Summa summarum: Køb plantebaserede lokale økologiske fødevarer.

Relateret billede

Velbekomme.

 

Love, Health And Wisdom

Brian

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar