Health, Healthy food, Learning and development, Meditation, Nature, Travelling, Wellness

NordAtlantisk Forkælelse

Yoga Retreat På Færøerne

Billedet indeholder sandsynligvis: himmel og friluftsliv

Hvis du vil forkæle dig selv og samtidig have en på opleveren, så tag med på Yoga Retreat på Færøerne fra d. 19. maj til d. 24 maj. 2019.

I prisen på 8.495 kr. er inkluderet transport til og fra lufthavnen, yoga 2 x om dagen, fuld forplejning (bortset fra aftensmad den sidste dag), logi, guidede vandreture og transport rundt på øerne. Du skal selv betale flybilletten, der kan fås for ca. 1200-2000 kr, afhængigt af, hvor hurtigt du køber billetten.

Der er plads til 6 kursister på turen.

Yogainstruktøren er Karima Menouar Kirkegaard (Yogafryd.dk) og turarrangører er Hildur Annika Jacobsen og Brian Skånning Jacobsen.

Billedet indeholder sandsynligvis: 1 person, smiler, nærbillede      Billedet indeholder sandsynligvis: 1 person, smiler, nærbillede      Billedet indeholder sandsynligvis: 1 person

 

 

 

 

Karima har været yogainstruktør i mange år i Danmark og lever af det. Hildur er min kone og er født og opvokset på Færøerne og har derfor indgående kendskab til øerne og deres kultur. Jeg selv er skolelærer, foredragsholder, psykolog og elsker friluftsliv, fysisk aktivitet og sund mad.

Vi koordinerer jeres ankomster og afhenter jer i lufthavnen på Vágar og kører til huset i Leynar på Streymoy, hvor I skal bo. Huset er i charmerende original stil tilført en del luksus.

    

Herunder går min kone, ældste søn og svigerdatter på stranden i Leynar. Huset, kursisterne skal bo i, er lige bag ved i første række og med fantastisk udsigt ud over havet.

Der bliver dyrket yoga flere gange om dagen hver dag og du får lækker vegetarisk mad. Du får også en del tid til dig selv.

Vores tre vandreture vil være ved Gásedal på Vágar, Saksun til Tjørnuvik på Streymoy, Gjógv på Eysturoy og byvandring i Tórshavn.

Herunder på videoen kan du se Saksun. Et af mine favoritsteder på Færøerne.

Herfra går vi over fjeldet til Tjørnuvik herunder. Bygden har nogle af de bedst bevarede originale huse.

Gjógv er også en af mine favoritsteder på Færøerne. Her har jeg endda været med til at genne får ned fra fjeldsiderne til klipning. Bygden hedder som den gør, fordi den har en smuk smal “Gjógv” fra havet og ind til bygden, som beboerne har udnyttet til deres både.

Herover står vi og samler kræfter i Gjógv til den smukke fjeldvandring herunder, hvor vi i år så en del lunder (søpapagøjer).

En af de helt unikke steder er Gásadalur (Gåsedalen) på Vágar, hvor også lufthavnen er. Gásadalur har været noget isoleret fra omverdenen indtil 2004, hvor der blev lavet en tunnel til bygden.

En af de mest spektakulære ting ved Gásadalur er det store vandfald, du kan se på billedet herover. Derudover er der en fantastisk udsigt over de vestlige øer på Færøerne heriblandt Mykines (se kortet).

På billedet herover til højre ses to af mine sønner og svigerdatter. Herunder til venstre lever Gåsedalen op til sit navn.

Sandet på strandene er mange steder sort. Det vidner om at Færøerne er gamle vulkanøer.

Vi slutter ugen af med en tur til hovedstaden Tórshavn. Tórshavn er en meget hyggelig by med ca. 20.000 indbyggere. Her bliver der tid til at gå rundt på egen hånd. Senere på eftermiddagen mødes vi igen til afslutningsmiddag på en af byens mange restauranter.

Håber du har fået mod på og lyst til at give dig selv en oplevelse for livet ved at tage med os til det Nordatlantiske paradis.

Skriv til brianjacobsen@rocketmail.com eller ring på 27206678 for at tilmelde dig eller høre nærmere.

 

Love, Health And Wisdom

Brian

 

 

 

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar