2020

Kunsten at lytte til sin krop

Det er ikke altid lige nemt, at mærke hvad der er bedst for ens krop. Det gælder fx i forhold til hvilken føde, der føles godt at indtage og fordøje, men også i forhold til hvilken motionsform og mængde der er gavnlig.

Dette indslag handler mest om din træningsform og mængde, men jeg vil alligevel starte med lidt omkring den rette kost for dig. Man kan groft set dele mad op i “Levende mad” og “død mad”. Levende mad er det mad der ikke er forarbejdet, så som grøntsager, frugt, ubehandlet mel (skaldelene er bevarede), ikke varmebehandlet Honning, mælk m.m. Alt det “døde mad” er alt det fabriksfremstillede, hvor alle næringsstoffer, fibre, gode bakterier m.m. er dræbt fx gennem pasteuriseringsprocesser.

Jeg håber du er nået så vidt i dit liv til at du sagtens kan mærke at en god omgang frisk salat og grøntsager føles langt bedre for din krop end indtagelsen af en masseproduceret pappizza fra køledisken. Hvis ikke er det virkelig på tide, at du mærker efter forskellen, vælger det “levende mad” og beriger dig selv med det bedste brændstof, din krop kan få.

Mht. træning/motion, så er det bestemt ikke altid nemt at forstå de signaler man modtager fra kroppen, hvis man overhovedet lægger mærke til signalerne. For det første bliver restitutionstiden længere og længere jo ældre man bliver. Dette er naturligvis en udfordring i sig selv, da det nærmest er en naturlov oppe i ens hoved, at man skal kunne det samme, som da man var 20 år. Men sådan er den barske virkelighed bare ikke. Faktum er at kroppen er i forfald fra ca. midten af tyverne, og det eneste man kan gøre er at kæmpe imod, så forfaldet ikke sker så hurtigt. Med alderen er man også nød til at træne på en anden måde, da fx eksplosiviteten/hurtigheden i musklerne bliver mindre og mindre. Her bliver der større og større risiko for at få fiberskader i musklerne samtidig med at senerne ikke holder til samme belastningsmængde som tidligere. Bare se alle de midaldrende, som slås med tennisalbuer og “kolde skuldre”. Jo der er bestemt udfordringer ved at blive ældre.

Derfor er det utrolig vigtig, at blive god til at lytte/mærke/føle sin krop. Du bliver nød til at mærke om en bestemt belastningsgrad fx ved styrketræning, er gavnlig eller skadelig.

Superkompensation er yderst vigtig for alle, der går op i at træne på den rigtige måde. Men det er som tidligere nævnt ikke altid lige nemt at vide hvornår man er maksimalt udhvilet til at gå igang med træningen igen, så man får maksimalt udbytte at den efterfølgende træning. Dette er noget du skal lære at mærke på kroppen ved at prøve dig frem. Alt efter hvor hård din træning er, så skal du som regel have mellem 24-48 timers restitution. Dvs. at når du skal til at igang med den tilsvarende træning igen (tempo-løbe-træning eller styrketræning for en specifik muskelgruppe), så skal du føle at du har fornyet energi og har forbedret dig ved at yde samme indsats som sidst. Man kan også sige, at du skal føle at du har overskud i forhold til sidst ved samme øvelse. Hvis du ikke har det, så er det højest sandsynligt, fordi du ikke har restitueret nok inden, men der kan naturligvis være andre faktorer i spild, som sygdom og manglende væske eller mad (energi).

Håber du kan bruge det til noget, Ses.

 

Love, Health And Wisdom

Brian

Noo comment yet

No comment yet to the post. You can be the first to comment it.

Write a comment...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

2020