At rejse sig igen

Subjektiv og Objektiv verden

Har du nogensinde tænkt på hvordan verden mon ser ud, hvis den ikke bliver set gennem subjektive, sanseindtryksbearbejdende og reflekterende øjne. Den såkaldte objektive verden. Vil den være fuldstændig magen til?. Vil den fx være lige så farverig?

Indenfor den konstruktivistiske tankegang, konstruerer vi selv den verden, vi observerer og deltager i. En fuldstændig subjektiv verden. Dvs. at der er lige så mange forskellige verdener, som der er mennesker til (vi holder os til mennesker i denne sammenhæng). Det giver jo god mening, at vi opfatter den verden, vi oplever gennem vores sansesystem og gennem de to filtre, der hedder genetisk forskellighed og de forskellige oplevelser, vi har haft gennem vores opvækst.

Men der kan naturligvis ikke kun eksistere en subjektiv verden. Lad os sige at alle mennesker blev udslettet for Jordens overflade, så vil Jorden jo stadig bestå med alt det der ellers er på den, som da mennesket oplevede den. Ellers ville vi jo heller ikke kunne italesætte alt det vi er fælles om at opleve her på Jorden.

Vi har udviklet mange forskellige sprog gennem vores fælles oplevelser og referencerammer i de områder vi har været sammen. Derfor er der naturligvis en fællesnævner, der hedder den objektive verden. Men den objektive verden oplever vi med forskellige subjektive nuancer, og det er jo det vi kan berige hinanden med. Måden vi anskuer, opfatter, oplever og fortolker den objektive verden på gør den subjektiv for os hver især, og det er her vi kan berige hinanden til at gøre den objektive verden til verdens bedste subjektive verden for alle.

den objektive verden. den sociale verden. den subjektive verden. Når vi gør det benytter vi nogle konventioner der styrer samtalen.

 

Love, Health And Wisdom

Brian

Noo comment yet

No comment yet to the post. You can be the first to comment it.

Write a comment...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

At rejse sig igen