Dagens Træningsudfordring 24-3-20

Dagens Træningsudfordring 25-3-20

Håber det gik godt med sjipningen, ellers ved du, hvad du skal øve dig lidt på ind i mellem din anden træning.

I dag er vi nået til din anden udfordring. Spændt? Det er ikke løgn, når jeg siger, at det er en af mine ynglingsøvelser. Mange synes jeg er bindegal, når jeg siger det, men det er sandt. Jeg ELSKER BURPEES. Burpees er det, jeg vil kalde en multiøvelse. En multiøvelse, hvor du naturligvis har styrketræning, men også konditionstræning alt efter hvor mange du tager. Alt efter hvor mange øvelser du sætter på dine almindelige burpees, så er der også en hvis grad af koordinationstræning. Mht. styrketræningen, så er øvelsen suveræn i forhold til hvor mange muskelgrupper, du bruger.

Du bruger benene som i squats, mave, ryg, triceps, bryst og skulder som i push-ups. Burpees kan du også kombinere med andre øvelser. Det er det, jeg har gjort til dig i dag. Jeg har sat push-up swing på. Man kunne også have sat fx sprællemand på, når du er oppe i stående position (her en kær tanke til Maibritt og Anders ;O)).

Du skal i dag lave 5 x 5 sæt. Dvs. at efter de første 5 burpees push-up swing, så må du holde en lille pause. Hvis du ikke har brug for pausen, så kører du bare på. Måske 2 x 10 + de 5 sidste eller det hele ud i en køre.

Solen står lige på i videoen som symbol på denne tid. Taknemmelig for det. Coronatiden ville være noget hårdere, hvis det var gråvejr. Der er lys for enden af tunnelen. Vi går mod lysere tider. Hold dig stærk og moralen høj.

Håber du kan se, hvad den sorte-silhuet-sprællemand laver.

 

Når kroppen er i gang

hører jeg cellernes sang

aktiviteter der giver flow

og livet siger go go go.

 

Jeg er tilbage igen i morgen. Måske med dobbelt unders. Kommer an på om jeg selv når at lære dem. Skal jo naturligvis vise hvordan det skal gøres (på et tidspunkt). Det er jo det det hele handler om. AT HOLDE SIG SUND OG UDVIKLE KOMPETENCER.

God træning.

 

Love, Health And Wisdom

Brian

Noo comment yet

No comment yet to the post. You can be the first to comment it.

Write a comment...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

Dagens Træningsudfordring 24-3-20