Livets Ligning 4

Livets Ligning 5

I denne artikel skal handle om Comfort Zone. Den dejlige trygge zone, hvor vi føler os sikre og der er ro på. Det er på alle måder en meget vigtig zone for os, da vi har brug for at føle os trygge. Problemet med denne zone er dog, at trygheden skaber magelighed og magelighed er det modsatte af bevægelse, fremadrettethed og udvikling.

Der er ikke meget magi over at være i stampe og at være gået i stå. Det er ikke ensbetydende med at man ikke skal nyde det man har opnået og det man har. Men det er i vores fundamentale biologi, at vi skal holde os igang for ikke at syne hen, gro fast og i sidste ende forgå. For at modvirke dette er det yderst vigtigt at både hjerne og resten af kroppen jævnligt stimuleres og gerne på nye måder, der kan give os nye kompetencer.

Chris MacDonald bruger disse fire principper for at give de mennesker der har brug for det en peptalk. Det skal lige siges, at de er til brug for de mennesker, der har besluttet at bryde deres comfort zone for at få et liv med større livskvalitet:

1. Stå ud af sengen om morgenen. Det lyder helt simpelt, men når tingene virkelig strammer til, kan det være svært at gøre netop det.

2. Sæt den ene fod foran den anden. Tag et skridt af gangen. Det har aldrig været vigtigere end nu.

3. Forbliv positiv, når det er muligt. Og når det ikke længere er muligt, så forsøg at acceptere situationen. Nogle gange må vi bare acceptere tingenes tilstand. Suffer well.

4. Bliv ved. Hold ud. Fortsæt selvom din hjerne og krop skriger på, at du skal kaste håndklædet i ringen. I langt de fleste tilfælde kan det betale sig at holde ud.

Jeg synes selv at jeg er god til at udfordre mig selv og bygge på med kompetencer. Fx er jeg igang med at lære spansk, jeg træner på at komme til at kunne gå på hænder, jeg vil gerne kunne lave en muscle-up og lave en grønlændervending i kajak. På fredag d. 12 skal jeg gennemføre Hell Knight, som flere af mine OCR- og Crossfit-kolleger har gennemført. Jo jeg gør hvad jeg kan for at holde mig igang intellektuelt og kropsligt.

Hvilke mål kunne du tænke dig at sætte for dig selv? Nogle mål, du ved du vil have det rigtig godt med at nå.

Livets Ligning 5 handler om at du ind i mellem skal komme ud af comfort zone for at udvikle kompetencer, der vil forbedre din livskvalitet.

 

Love, Health And Wisdom

Brian

 

 

Noo comment yet

No comment yet to the post. You can be the first to comment it.

Write a comment...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

Livets Ligning 4