Sweet dreams

Bevægelse Bevægelse Bevægelse

Egentlig vil kroppen helst slappe af så meget som overhovedet muligt. Det er helt biologisk og en naturlig mekanisme, så kroppen kan være så frisk og parat som muligt, når den endelig skal udfolde sig fysisk. Det kunne fx være at undslippe et farligt rovdyr eller at skulle nedlægge et bytte. Problemet er bare at det i den moderne verden, er dette ikke aktuelt mere. Overspisning og inaktivitet er vores farligste rovdyr i dag. Det er den ultimative dræber de fleste steder på Jorden.

Bevægelse er et mirakelmiddel for krop og sind. Dette lavede jeg selv en undersøgelse af i Den Danske Folkeskole i 2008. Dengang anvendte jeg meget den amerikanske psykiater og forsker John Ratey:

If the body has not moved in the last hour,

the brain does not really believe there is anything to learn”.

Chris MacDonald skriver i sin bog “Ikke til forhandling“, at bevægelse er en decideret on-knap til de systemer, der regulerer dit velbefindende.

Professor i neurovidenskab, Daniel Wolpert, siger: “Det er helt indlysende, hvorfor vi har en hjerne. Vi har en hjerne af én grund – kun én grund – og det er for at kunne udføre fleksible og komplekse bevægelser. Der er ingen anden årsag til, at vi har en hjerne”.

Jeg vil her give dig livets vigtigste elementer. Det er ilt, vand og glukose. Det er søvn, sociale forbindelser og ja den sidste er bevægelse.

Bevægelse/motion påvirker alle vores kropslige mekanismer i gunstig retning. Dette naturligvis forudsat at belastningen ikke bliver for stor, og at du tager dig tig til at restituere nok bagefter jf. Superkompensation.

Daglig bevægelse/motion er med til at modvirke en lang række sygdomme. Heriblandt også demens. Mange undersøgelser har vist, at de der dyrker motion, fungerede kognitivt bedre end de deltagere som ikke motionerede. Derudover viser undersøgelser også, at motion øger sandsynligheden for at overleve en diagnose med kræft.

Professor Frank Booth har udgivet artiklen: “Lack of Exercise Is a Major Cause of Chronic Diseases”. Det blev i denne artikel dokumenteret, hvordan motion kan forebygge og forbedre intet mindre end 35 kroniske sygdomme. Fx kan 70 til 80 procent af de sygdomme, der i dag slår folk ihjel, forebygges med en sund livsstil. Det er otte ud af ti gange, hvor dødsårsagen er en sygdom, der potentielt kunne have været forebygget.

Jeg vil placere inaktivitet på toppen af risikofaktorerne eller lige i nærheden af rygning. Kroppen er bygget til at blive brugt”.

Use it

or

lose it

Fysisk inaktivitet er det største problem for vores sundhed i dag.

At leve sundt og sikre, at bevægelse stadig er en fast bestanddel af ens tilværelse, kan reducere faldet i fysisk funktionalitet så meget, at man ved de 70 år stadig har 70% af styrken og de energiproducerende processer i behold. Du skal jo lige huske på, at de allerede går ned af bakke allerede efter de 25 år. Her vil jeg lige sparke en personlig sammenligning ind. Jeg løfter stadig, i en alder af 48, de samme tunge håndvægte med lige så mange gentagelser som jeg gjorde da jeg var i starten af tyverne. Men min 5 km tid er “desværre” gået fra 17 min. i 1991, 19 min i 2005, til i dag at være på 22 min. Men jeg vil så sige at hvis jeg trænede mere på den distance, så ville jeg igen kunne få den ned på 19 min. ikke 17!!! Man skal dog også vedkende sig sin alder og have helt på det rene, at man bare ikke kan det samme som i tyverne. Sener, led og muskler kan ikke holde til det samme længere og restitutionstiden bliver også længere og længere. Men hvis man sætter sig nogle realistiske mål og generelt kæmper imod aldring, så kan man nå ganske langt.

Du hører sikkert meget om antioxidanter og antiinflammatorisk kost, men i sidste ende er der intet, der er mere antiinflammatorisk end motion. Tusindvis af processer bliver optimeret i forbindelse med fysisk aktivitet, og alt sammen er det processer, der hjælper os med at forebygge sygdomme. Alt lige fra forkølelse til kræft har en solid modstander i motionen, der samtidig øger energien og funktionen af vores krop og hjerne.

Kroppen er kort sagt skabt til at blive brugt i alle mulige sammenhænge.

Sæt dig for at bruge kroppen hver eneste dag. I dag på min restitutionsdag har jeg fx været fysisk aktiv i 9 timer. Jeg har for nogle år siden investeret i et smart ur, der kan fortælle mig alle mulige ting omkring min generelle aktivitet og træning. Den er også en motivationsfaktor i sig selv.

Hvis du ikke allerede har fundet ud af det, så elsker jeg at træne og være aktiv på alle mulige måde. Her er jeg ved at krydse målstregen efter 30 km forhindringsløb lige udenfor Berlin sidste år. Der skulle jo naturligvis være kræfter til at springe over de flammer på trods af mega mange kramper og træthed.

Endnu engang tak til Chris MacDonald for din inspiration og wisdom.

 

Love, Health And Wisdom

Brian

 

 

 

Noo comment yet

No comment yet to the post. You can be the first to comment it.

Write a comment...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

Sweet dreams