Er du forandringsparat?

Vi skal turde fejle, vise sårbarhed og sige undskyld

Hvorfor sætter jeg fokus på dette???

Jo det gør jeg fordi Søren Østergård og Camilla Martin for nylig har gjort det, og dermed vil jeg også tilslutte mig, især gennem mine mere end tyve år i den danske Folkeskole.

Jeg har mine erfaringer hos de ældste elever. Det er rigtigt. De har enormt svært ved at give slip. Svare på spørgsmål uden at være bange for at blive til grin. Derfor r der mange der holder sig tilbage og slet ikke siger noget, selvom de kender svaret. Vi har oparbejdet en kultur, hvor man skal holde på formerne og alt skal se så fint og poleret ud. Faktisk er det nået så vidt, at det vi plejer at kritisere svenskerne for, har vi selv oparbejdet. Når vi endelig tør sige vores uforbeholdne mening, så sker det gennem de sociale medier, hvor der ikke er nogle direkte konsekvenser ved vores åbenhed. Er vi virkelig blevet så konfliktsky og fået så stor mangel på selvværd og selvtillid, at vi ikke tør kommunikere direkte mere? Et andet eksempel er at gennem de senere år tør teenagere ikke mere gå i bad efter idræt. De tør ikke vise sig for hinanden, fordi de ikke mener, at de har den perfekte krop, som de hele tiden støder på gennem de sociale medier. Der er jo heller ingen filter eller fotoshop i virkeligheden.

Herunder har du et fuldstændigt naturligt billede af den fantastiske færøske natur og en julemand der er tidligt ude.

Nej måske er virkeligheden virkelig blevet så brutal og voldsom i den ikke reducerede skinbarlighed, så vi er blevet så varsomme med, hvordan vi skal træde bare for at komme lidt fremad. Nu må man jo nærmest ikke sige noget mere fx neger, hudfarvet, dele op i han- og hunkøn. Alt skal være så politisk korrekt, at vi hæmmer kommunikationen og kastrerer det subjektive og unikke. Ikke så underligt at der er så rekordmange børn og unge på antidepressiv medicin. Derudover er det også en voldsom forvirrende verden med så mange forskellige informationer, uddannelser, tilbud og muligheder, at det nærmest ligner en farce af en science fiktionfilm. Vi bevæger os længere og længere væk fra hvad der er naturligt og evolutionsmæssigt forsvarligt. Vi kan med andre ord ikke følge med mere.

Jeg misunder ikke den unge generation i dag, men jeg vil gøre alt for at ruste dem til livets udfordringer, derfor:

Jeg vil vise dem livsglæde og troen på dem.

Jeg vil vise dem sårbarhed, ved at fortælle om de følelser der rører sig i mig.

Jeg vil vise dem nærhed, og at jeg gider dem, uden at være distraheret af en lorte skærm.

Jeg vil forsøge at give dem overblik over verden, ved at vise dem at det ikke er alt det de hører de skal tro på.

Jeg vil støtte og give selvtillid, så de bliver bedre til at være glade for dem selv og acceptere, hvordan de ser ud og ikke forsøge at leve op til latterlige opstillede fotomanipulerede idealfigurer.

Jeg vil gøre hvad jeg kan for at de skal få så mange forskellige praktiske og brugbare kompetencer som muligt. Her tænker jeg især på alle de gamerdrenge, der dagen lang sidder foran en skærm. Fortæl mig lige, hvad de kan bruge det til, når de selv skal til at tjene penge og få en familie til at fungere, hvis der ellers er nogen af dem, der tør få børn.

Jeg vil sige undskyld, hvis jeg laver noget forkert. Det er vigtigt, at børn og unge lærer dette ord. Det er ok at fejle, og forsøge at gøre det godt igen. Det er her vi lærer allermest. Husk du skal ikke være et eller andet ufejlbarligt supermenneske…..for det er nemlig ikke menneskeligt.

Jeg vil sprede kærlighed, nærhed, åbenhed, tillid, autencitet, positiv energi og jeg vil sige tingene som de er, uden omsvøb, men på en ordentlig og konstruktiv måde. Hvem vil være med?

Jeg vil være klippefast (symbolsk på billedet herunder) i min væremåde for at overholde mine udtalelser.

 

Love, Health And Wisdom

Brian

Noo comment yet

No comment yet to the post. You can be the first to comment it.

Write a comment...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

Er du forandringsparat?