Dine nytårsfortsætter

Arv og Miljø

I eventyret “Den Grimme Ælling” af H. C. Andersen følger man en svaneunge, der udklækker i en andegård. … “For det gør ikke noget at være født i andegården, når kun man har ligget i et svaneæg“, sådan lyder H.C. Andersens morale, som er et eksemplarisk eksempel på idealismens opfattelse af individets dannelse.

Opfattelsen var altså dengang at vi var styret af vores ophav, vores gener. Senere gik man væk fra dette, og tillagde miljøet en langt større betydning. Fx at man godt kan bryde den sociale arv.

Især i de seneste to årtier har man så igen bevæget sig tilbage til betydningen af “svaneæget”. Dvs. at I og med at vi er blevet meget klogere på genernes opbygning, hvad de koder for og hvilken betydning de har for menneskets generelle liv, herunder sygdomme, adfærd og livskvalitet, så er konklusionen at arv er grundlaget for vores liv.

Betyder det så at alt er forudbestemt. Jeg har fået disse gener, så dermed er alt kortlagt for mig. Jeg kan endda undskylde mine handlinger gennem mine gener? Nej arv og miljø hænger stadig nøje sammen.

Men vil jeg kunne forstå mig selv bedre med mine særheder og tendenser, hvis jeg får en dybere genetisk indsigt?

Den amerikanske psykolog Eric Turkheimer har erklæret: “På bundlinjen står, at alt arveligt“. Men grundlæggende skal det forstås som at vi har en genetisk basis, som skal bruges som en større helhedsforståelse af menneskets samlede liv. Erkendelsen af at alt menneskeligt i en eller anden grad også er genetisk, tjener til at forankre den store forskning, der er i menneskets genom. Det handler om kontekst, omstændigheder og samspil.

Det handler om at forstå, hvordan man med sin personlige genetik får en bestemt effekt ved at udsætte sig for et bestemt miljø. Med andre ord kan man sige, at du gennem dit miljø, herunder dine handlinger, bestemmer, hvilke af dine gener du vil tænde eller slukke for. Fx hvis du spiser sundt og motionerer, så er der en større chance for at du “tænder” for de gener, der laver gode proteiner for dig i din krop, hvilket vil øge din livskvalitet på mange parametre. Det kan nemlig være at en særlig kost eller en bestemt slags motion, forhindrer en uheldig genkombination i at give sig til kende i form af hjertekarsygdom eller diabetes.

Får man så noget ud af at kende sin genetiske ballast?

Den kendte genforsker, Daniel Weinberger er ikke sikker på det. Hvis man opdager nogle uheldige gener, der kan have betydning for nogle negative ting, så kunne det jo gå hen og blive selvopfyldelsens profeti snarere end det er noget man har tænkt sig at trodse for at få det vendt til noget positivt.

Vi ved at vores egne børn kan være meget forskellige helt fra fødslen. Ja kombinationen af vores egne gener som forældre, kan virkelig give sig udslag i vidt forskellige børn. Er personligheden så leveret fiks og færdig ved fødslen eller skabes eller formes den gennem livet? eller det det forældrenes gerninger og andre omstændigheder i opvækstmiljøet, der trods alt sætter sig store spor?

Vi referer ofte tilbage til hændelser, stemninger og følelser fra årtier tilbage, når vi skal forklare, hvorfor vi reagerer som vi gør her og nu, og vores gennemgående adfærds-eller tankemønstre finder vi også årsager til i barndommen. Især når vi selv har fået børn, så kører filmen ofte tilbage til vores egen barndom som reference.

Vi har nu en gang de forældre vi har. Her er bestemt ingen valgmuligheder. Man er som nu verdensborger prisgivet, både mht. ens genmateriale og med det opvækstmiljø, man får tildelt. Men på et tidspunkt overtager vi jo selv styrepinden for vores eget liv, og så er spørgsmålet jo, hvor frie vi er til selv at skabe vores liv. Hvor underlagte er vi vores gener og vores tidligere opvækstmiljø?

I de seneste år har man i personlighedsforskningen fået øjnene mere op for genetikken. Man har tidligere været meget domineret af ideologiske synspunkter fra det klassiske freudianske og psykodynamiske til det socialpsykologiske. Nu er personlighedsforskningen endelig ved at bevæge sig ind i et mere naturvidenskabeligt paradigme.

Det drejer sig nemlig om Femfaktormodellen” (Big Five).

Neuroticisme er primært tendensen til at fortabe sig i negative impulser.

Høj Neuroticisme kan deles op i de fem punkter:

  1. Angst
  2. Fjendtlighed
  3. Depression
  4. Dårlig impulskontrol
  5. Selvbevidsthed (Kan føre til skyld, skam, generthed og negativt fokus på sig selv i sociale sammenhænge)

Ekstroversion er positive følelser og tendensen til at øge selskab. Udadvendte tiltrækkes af kontakt med andre, og henter deres energi i dette samvær. Indadvendte er mere tilbageholdne og meget kontakt med andre, trætter dem.

Åbenhed er om at indlade sig med nye og anderledes anskuelser og oplevelser.

Samvittighedsfuldhed er tendensen til at være planlæggende frem for spontan, at være pligtopfyldende og udøve selvdisciplin. Upålidelig versus trofast. Afspejler, hvor organiseret og planmæssig man er i at forfølge mål. Høj score viser en pligtopfyldende holdning. Lav score viser mindre målrettethed, mindre omhu og fokus, samt en tilbøjelighed til at distraheres fra opgaver.

Venlighed. Irritabel versus godmodig. Afspejler dit samspil med andre. Højt score viser venlighed, tillidsfuld og samarbejdsvillig. Lav score betyder mere aggression og mindre samarbejdsvilje.

Hver dimension dækker videre over seks facetter, som er mere specifikke træk, der statistisk set følger den overordnede dimension. Varme, selskabelighed og søgen efter spænding er facetter af ekstroversion, mens disciplin og orden henhører under samvittighedsfuldhed og fjentlighed, depression og stressfølsomhed klæber sig op ad neuroticisme.

Sådan har mennesket altid været gode til at opsætte kasser for altid, også menneskets personlighed. Daniel Nettle, psykolog ved University of Newcastle beskriver personlighedstræk, således: “stabile individuelle forskelle i hvor reaktive de mentale mekanismer er, som er designet til at reagere på forskellige typer af situationer”.

Her skal man forstille sig, at vi alle er udstyret med de samme basale følelser og reaktioner, men til gengæld varierer det kraftigt, hvor let vi hver især har ved at sætte følelserne i gang, og hvor stærke de folder sig ud. Mennesker med en meget neurotisk personlighed reagerer særlig let på det negative følelsesregister, som de samtidig oplever meget stærkt, mens en personlighed præget af ekstroversion giver en langt større respons på de positive emotioner. Hvordan mennesker reagerer og håndterer situationer, der fremkalder forskellige følelser, bestemmes igen af hvordan ens opvækstmiljø har været. Igen hvad har stimuleret vores iboende gener til at udfolde sig eller tilbageholde sig.

Noget interessant man kan se over menneskers livsforløb er at man generelt kan konstatere, at niveauet af både neuroticisme, estroversion og åbenhed går ned, mens venlighed og samvittighedsfuldhed stiger en anelse. Dette passer godt med de gamle ord om, at vi bliver mildere med alderen og i det hele taget “sliber kanter af”.

The Big Five kan sige noget om menneskers levnedsforløb. Der er statistiske sammenhænge mellem scoren på de fem dimensioner og udfald i tilværelsen, fx hvilken uddannelse, job og kærlighedsforhold man ender ud i. Fx er der en klar sammenhæng mellem personers niveau af samvittighedsfuldhed og deres jobmæssige præstation. Ligegyldigt hvad det er for præstationskriterier jobbet indeholder, så klarer de samvittighedsfulde det gennemsnitligt bedre end de mindre samvittighedsfulde – uanset deres øvrige kvalifikationer.

Femfaktormodellen er kulturel robust. Dvs. at de undersøgelser der er lavet ud fra den passer godt til hele Jordens befolkning. Overalt er det sådan, at mænd i gennemsnit scorer højere på dimensionerne ekstroversion og samvittighedsfuldhed end kvinder, mens kvinderne i gennemsnit ligger højere på både neuroticisme og venlighed.

Hvis du vil læse mere om genernes betydning for dit liv, så vil jeg varmt anbefale bogen herover af Lone Frank, “Mit smukke genom”.

Derudover er der denne spændende artikel i Videnskab:

https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvordan-kan-soeskende-blive-saa-forskellige

 

Love, Health And Wisdom

Brian

Noo comment yet

No comment yet to the post. You can be the first to comment it.

Write a comment...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

Dine nytårsfortsætter