Hvor intet vover intet vinder

At ældes med ynde

Ganske naturligt og som udgangspunkt helt uundgåeligt.

Uanset hvad rige mennesker og videnskaben gør for at opfinde midler og metoder til at undgå ældning, så er det nu engang fra naturens side meningen at ting skal forgå for at give plads til noget nyt. En af de store meningsfulde ting her i livet er at skabe en ny generation, der med friskhed, nysind og gåpåmod kan videreføre slægten og i sidste ende den evolutionære udvikling.

                Herover på løbetur med 8. årgang i Sønderborg 2018. 
                De ekstra friske i en nyere generation, jeg er så heldig 
                at være sammen med og sætte mit præg på.

Når dette er sagt, så må hver enkelt forholde sig til det at blive ældre og gå mere og mere i forfald. For nogle sker det drastisk og for andre mere nænsomt. Nogle er så heldige at ældes med ynde andre er knap så heldige. Det er i virkeligheden hårdt at blive ældre, fordi man langsomt støder på flere og flere ting, du ikke længere kan eller ihvertfald ikke kan på samme måde som før. Ydermere er det ekstra hårdt fordi du oppe i hovedet ikke anser dig selv som lige så gammel, som dåbsattesten viser. I hovedet er man vel stadig et sted mellem 15 og 30 år gammel.

  • En stor del af livet bliver brugt på først at sige “Det er for tidligt”, og siden “Det er for sent”.
    – Gustave Flaubert
  • Mange er aldrig rigtigt jævnaldrende med sig selv.
    – Tove Ditlevsen

Jeg er selv 49 og runder snart et meget skarpt hjørne. Men i mit hoved er jeg meget yngre. Fx når jeg spiller fodbold, så kan jeg tydeligt mærke, at jeg regner med at jeg stadig er lige så hurtig, som for mange år tilbage…….men det er jeg ikke. Oppe i hovedet, når jeg bolden før den anden, men det er ofte ikke det der sker, især ikke hvis jeg spiller mod nogle, der er noget yngre.

  • Alt, hvad unge kan gøre for de ældre, er at chokere dem og på den måde holde dem a jour med tiden
    – George Bernard Shaw

Sådan er det, og så bliver man bare nød til at ændre sit spil. Selvom det er meget svært at ændre på gamle vaner, så bliver man bare nød til det, hvis man altså stadig vil spille et holdspil. Nu er fodbold generelt ret hårdt for bentøjet, og man skal lige overveje, om man overhovedet vil blive ved med at udsætte sig selv for den risiko, det trods alt er at løbe og sparke til en bold. Det er verdens sundeste motion, men ikke hvis man får skader af det, og det er der mange der gør af fx fodbold.

  • Alderen har to fordele. Tænderne gør ikke længere ondt, og man hører ikke længere alt det dumme vrøvl, der bliver sagt rundt omkring en.
    – George Bernard Shaw

Der er heldigvis mange andre muligheder for at dyrke sjov og alsidig motion. Jeg har lige købt en kajak, og her kan man selv bestemme, hvilke krav man sætter til sig selv i sådan et fantastisk fartøj. Forestil dig at ro på et roligt hav, mens Solen langsomt stiger op i horisonten og landskabet roligt glider forbi, hver gang du tager et tag med pagajen. Hvis du altså ikke decideret har meget dårlige skuldre, så er kajak bestemt noget jeg vil anbefale. Jeg ser fx mange pensionister ro i kajak. Her er mulighed for at blive bedre teknisk med fx grønlændervending eller blot at tage på længere ture med fx friluftsliv inkluderet.

  • At blive gammel er en dårlig vane, som en travl mand slet ikke har tid til.
    – André Maurois

Jeg dyrker stadig crossfit. Det er mega hårdt, da jeg naturligvis giver alt, jeg har pga jeg elsker det, og at jeg er udpræget konkurrencemenneske. Jeg løfter ligeså meget, hvis ikke mere end da jeg var i tyverne, men min hurtighed er forsvundet. Alt det eksplosive er blevet en udfordring, fordi musklerne ikke kan holde til den maksimale belastning som før. Men udholdenheden er der stadig, og den er ofte noget bedre end hos helt unge. Det er den gode gamle driftssikre dieselmotor, som jeg plejer at sige.

  • Alle er talentfulde som femogtyveårige. Det svære er at være det som halvtredsårig.
    – Edgar Degas

Heldigvis er der stadig mulighed for at vinde forskellige stævner, når de er inddelt i aldersgrupper. Herover blev det sidste efterår til en tredjeplads i Trailløbet Røsnæs.

Herunder er det min ældste lillebror og jeg, der var i Madrid til Spartan Race. Dette var dog ikke i Age Group, men samlet blev jeg nr. 8 ud af 1500. Så jo der er bestemt stadig muligheder, hvis man ellers stadig er villig til at holde sig igang og kræve noget af en selv.

Bliv ved med at udfordre dig selv med mange forskellige ting. Nye ting. Ting du sætter dig for kunne være fedt at kunne.

  • Alder er ikke spørgsmål om år, men om sindstilstand.
    – Douglas McArthur

Noget af det vigtigste for din livskvalitet er at være i gode fællesskaber. Fællesskaber hvor du føler dig som en del af noget større med gode sunde aktiviteter for krop og sind.

Jeg fangede ingen fisk, men min kære ven og jeg fangede den fantastiske samvær med en god kanotur og snakke om det der betyder noget. Gør ting, der gør godt for krop og sjæl. Livet er for kort til andet, uanset hvilken livssituation du er i.

  • En gammel mand har tit intet andet bevis for, at han har levet længere end sin alder.
    – Lucius Annaeus Seneca
  • Da jeg var barn, samlede jeg på frimærker. Nu samler jeg på skavanker.
    – Thøger Birkeland

På trods af diverse skavanker i min krop, så vil jeg gøre alt for at holde min krop igang. Jeg vil trodse aldringens forfald. Jeg vil kæmpe den ulige kamp. Jeg vil blive ved med at præstere i diverse ting. Jeg vil presse min krop til det yderste, velvidende at jeg ikke må have for store forventninger i forhold til tidligere tiders udfoldelser. Men jeg VIL som minimum VINDE min aldersgruppe.

Desuden har min krop det bedst, når den er varm…….så gør det knap så ondt. Men den skal også blive ved med at holde til, jeg bliver endnu ældre. Så pas på skaderne. De bliver sværere og sværere at komme over. Det er en svær balancegang.

God balancegang derude. Alder er kun et tal.

 

Love, Health And Wisdom

Brian

Noo comment yet

No comment yet to the post. You can be the first to comment it.

Write a comment...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

Hvor intet vover intet vinder