Crazy Corona Challenge Week 3

Hypothalamus – Kroppens regulator

Har du nogensinde tænkt over, hvad det er der regulerer det meste i din krop?

Ligesom alle andre hvirveldyr, så har vi mennesker noget der hedder Hypothalamus.

Hypothalamus er en samling af nerver (et såkaldt ganglion), som ligger i den forreste del af mellemhjernen. Den styrer en række autonome funktioner i kroppen, har indflydelse på vores følelser og regulerer frigivelsen af livsvigtige hormoner.

https://netdoktor.dk/ordbog/hypothalamus.htm

Man kan sige at hypothalamus er kroppens overvågningscentral. Den samler information om kroppens tilstand fx kropstemperatur eller blodtryk. Når hypothalamus opdager en ubalance i kroppen, ja så gør den noget ved det. Hvis blodtrykket falder, så bliver stofskiftet reguleret og de normale blodsukkerværdier bliver genetableret. Selvom vi er et meget tænkende væsen, og styrer meget af vores liv med tankevirksomhed, så må vi ikke glemme, at hele vores krop er gennemsyret af forskellige fantastiske automatiske processer, som vi heldigvis slet ikke skal tænke over. Vi har forskellige “organer” der klarer det for, og som er helt og aldeles genetisk/biologisk bestemt. Det må vi til gengæld gerne skænke en respektfuld, anerkende og taknemmelig tanke.

Faktisk styrer hypothalamus også vores adfærd. Et faldende blodsukker er tegn på, at der er brug for mad……Ja så ved vi jo godt hvor køleskabet står…..

Instinkter definerer et handlingsskema, et program, en fastlagt adfærd, som udløses af en stimuli.

Drifter derimod, udspringer fra aktivitet i hypothalamus i mellemhjernen, og drifterne er noget helt andet. Drifter er, når en tilstand i kroppen udløser en ændring i dyrets (menneskets) adfærd fx blodsukkeret, og deraf søgen efter føde. Sult er en drift. Drifterne udløses af noget, der kommer indefra. En ændring i dyrets tilstand medfører en ændring i dyrets adfærd.

Dvs. at adfærd ofte er en blanding af drifter og instinkter. Fx er sex hos mennesker en blanding af de to + en god gang tankevirksomhed. Men i dette tilfælde kan for meget tankevirksomhed være en dræber, fx hvis man har præstationsangst eller tænker for meget på en nært forestående opgave.

Hypothalamus styrer også, via frigivelse af både nerveimpulser og hormoner, aktiviteten af hypofysen. Hypofysen frigiver nogle hormoner som har betydning for kroppens funktion blandt andet væksthormoner og stofskiftehormoner. Til sidst fungerer hypothalamus som en slags relæstation mellem de basale dele af hjernen og de højere funktionsområder og hjælper os med at reagere følelsesmæssigt på vores oplevelser.

 

Optimering af din hypothalamus og generelle hormonsystem

I den vestlige verden har flere og flere en hverdag uden særlig meget fysisk aktivitet. Bare i Danmark er antallet af mennesker med stillesiddende arbejde fordoblet de sidste 10-15 år. En livsstil med et lavt fysisk aktivitesniveau og en høj energiindtagelse medfører forhøjede niveauer af kønshormoner i blodet.

Hold en fornuftig, sund vægt med et BMI på 18½-25 med en HTR-normalratio for hhv. mænd og kvinder på mere end 0.80 og 1.00. Abdominal overvægt bestemmes af hofte-talje-ratio. Diabetes og evt. fedme med nedsatte niveauer af væksthormon og øget blodsukkerniveauer medfører ‘brunt fedt’ og proinflammatoriske stoffer. Bugfedt kædes ofte sammen med insulinresistens og en forøgelse i insulinproduktionen, hvilket ødelægger og laver ravage i kønshormonerne.

Daglig motion er selvfølgelig også knyttet til vægten. En daglig ½ times dosis af fornuftig motion vil være gavnligt. Hvis man dyrker for meget, hård, extrem motion, vil det kunne få hormonerne ud af balance. Motion har en fantastisk positiv virkning – både på kroppen og humøret, så det er vigtigt at få sat fut i både endorfiner og enkefaliner. Spis fornuftigt, spis lækker, sund – gerne økologisk mad, som man også nyder at tilberede og spise.

For at hormonsystemet skal fungere optimalt og på bedst mulig måde livsfaserne igennem, er det som sagt essentielt, at både fordøjelse, tarm, lever og skjoldbruskkirtel fungerer, – og at der også er nok af både daglig motion med frisk luft og gode grin. Få den daglige motion, – husk også at aktivere lårmusklerne, der har de fleste insulinreceptorer og dermed kan forbrænde flest depoter. Der frigives også interleukin 6, der medfører øget vedligehold af insulinfølsomhed og den gode nattesøvn.

Tilstrækkelige mængder af dagslys indvirker positivt på en lang række faktorer, som har betydning for sundhed, velbefindende og arbejdspræstationer. Mennesket har en døgnrytme på ca. 24 timer, som bl.a. omfatter søvn, vågenhed (hvortil vi skal bruge cortisol, mest om morgenen og mindst om natten), omsætning af næringsstoffer, hormonproduktion (melatonin, serotonin) og forandringer i opmærksomhed. Styringen af alle disse funktioner afhænger af indre processer, – først og fremmest af nervesystemet og det endokrine system, som kunne kaldes vores indre biologiske ur. Uret er afhængig af lyset, det synkroniserer med dagslyset, særligt morgen og aften.

Hvis du er videre interesseret i emnet, så læs mere her:

https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/hjerne-dagbog-6-maader-din-hjerne-arbejder-paa-i-loebet-af-hverdagen

 

Love, Health And Wisdom

Brian

 

Noo comment yet

No comment yet to the post. You can be the first to comment it.

Write a comment...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

Crazy Corona Challenge Week 3